Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
At Kvindelist og Kvindeskönhed saaledes forblænder
den store Förers Klogskab — det er Stykkets bitre Ironi.
Brändes fremstiller Illusionen som undergörende Magt, som
Drivfjeder til Menneskenes store Handlinger. Den gamle
Jöde Kab, som förekommer i Stykket, taler ogsaa
resigne-rede Ord om Hlusionernes Nödvendighed, om alle Religioners
lige Berettigelse, al Sandheds Relati vitet. Paa Bunden af
“Muh ammeP fornemmer man da den samme nögterne,
sorgmodige Livsvisdom, som lurede under Radikalismen i
Brändes’ foregaaende, moderne-köbenhavnske Skuespil. Der
er intet Perspektiv, ingen mystisk Baggrund i dette med
sikker Teknik byggede Drama; Muhammeds Skikkelse savner
Fjærnhed, Storhed, suggestiv Magt; Profeten er reduceret
til et Udtryk for Brändes’ egen illusionslöse Livsanskuelse -—
den, som lader sig spore lige fra lians Ungdoms melankolske
Vers og til lians politiske Mandatnedlæggelse.
Heller ikke hos Schandorph er der Skygge af
Omskif-telse. I Fortællingen “Alice", hvorefter lians nye Bog liar
Navn, skildrer lian — som saa ofte för — et Menneske,
hvem altfor megen vag Æstetiseren og romantisk
Overspændt-lied har gjort udygtig til at finde sig til Rette med det
virkelige Liv, og som derför lider Skuffelse paa Skuffelse,
ser alle sine Ungdomsdrömme tilintetgöres. Det er en
fattig Officérsdatter, som i dette Tilfælde er Grenstand for
Schandorphs varsomt overbærende Satire; hun sidder i sit
Barndomshjems Have, som en G-ang var saa idyllisk, men
som nu er klemt inde mellen höje Fabriksmure, og
gen-nemgaar i Tankerne sit forspildte Liv. Schandorph har dog
ikke nænnet at lade hende helt visne hen mellem de
vis-nende Blomster. Han skænker hende en Bejler, hendes
Ungdomshelt, som i gamle Dage bedaarede hende i Skikkelse
af Dragonlöjtnant, men som nu har kastet Uniformen for
at trække Ärbejdsfrakken paa. Han beröver hende den
sidste Rest af hendes Barnetro paa Dragonhj elmes Herlighed
og af de Stormagtsdrömme, hvori hun er vokset op; men
han skænker hende til Gengæld en ny Lykke i Troen paa
det ærlige, borgerlige Arbejde; han lærer hende, at
Danmarks Fremtid beror paa Hedernes Opdyrkning, paa Kultur
og Flid — og man mærker, at Alice skal være en Slags
Allegori paa “Danmark efter 64“, en Allegori paa den
Romantik og Militarisme, Schandorph vil bekæmpe som den
gamle solide Naturalist og gamle brave Demokrat, han er.
Allegorier plejer at være noget blodlöse, og det er
heller ikke lykkedes Forfatteren at göre Alices fine Skikkelse
kunstnerisk levende; hendes mimoseagtig sarte
Sjælelivund-drager sig hans haandfaste Kunst, der minder om de gamle
Hollænderes Dröjhed, og som derför långt bedre magter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
