Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Bonde- og Almuetyper. Den lille Fortælling “Péf Pérsen“
staar paa Höjde med de Noveller, som liar grundlagt
Schandorphs Ry; den er fri for de brutalt barokke
Over-drivelser, som han ellers altfor gærne lader sig friste til,
fordi lian i sin overströmmende Sundhed morer sig selv
saa kosteligt, at han vil tvinge andre til at le med. Man
maa beundre et saa usvækket Humör hos en Mand paa
snart 60 Aar; det vidner om hans gode danske Race; —
men man kan ikke undre sig over, at der ikke mere
springer nye Kilder i hans Kunst.
Schandorph har alle Dage været en trofast Væbner i
den Trup, hvormed Georg Brändes fra först af drog i
Marken. Holger Drachmann var beständig Venfant terrible,
den födte .Romantiker, den lyrisk Uberegnelige, om hvem
man intet Öjeblik vidste, hvilken “Sag“ eller hvilket “Parti “
hans Inspiration i næste Öjeblik vilde göre ham til Sanger
for. Men ligemeget med Sagerne og Partierne, naar der
er Tale om en Lyriker af Guds Naade! Der förekommer i
den lille muntre Ridderroman ^Kitzwalde^, som Drachmann
i Aar har foræret os, en farende Svend og Sanger — ham,
vi al Tid möder i Drachmanns Böger, og som er Digteren
selv i fantastisk Forklædning. Han siger om sig selv, at
han har Hælvten af Landevejen og Livet bag sig — alle
Borge og Værtshuse, alle Fejder og Drabsmaal, alle
Æven-tyr og en god Del bra vt Arbejde — og at man vilde hænge
ham i den höje Galge, om ikke hans Kunst lösköbte ham.
Drachmanns Kunst lösköber ham, hvis han bphöver at
“lös-köbes“, fordi han al Tid har været et Stemnings-Bytte for
sit Naturels Mangfoldighed, en levende Æols-Harpe, gennem
hvem de vidunderligste Melodier har tonet, medens han
med lange Skridt skrævede fra den ene Partil ej r over i
den anden. Friskest har han dog siinget, hver Gang han
levede sin “röde Ungdom“ om igen, og en saadan genfödt
Ungdom aander En i Möde fra “Kitzwalde“ og fra de
henrivende smaa " Melodramer", som han nylig liar samlet
i et Bind.
Naar “Kitzwalde“ kaldes for en “munter“ Ridderroman,
er det i samme Forstand, som naar Nietzsche taler om la
gaya scienza, den sunde Frodighed, Kunsten at leve Livet
helt og frit, uden at besværes af nogen moralsk Skelöjethed.
Ung og frisk er denne Bog i en forbavsende Grad,
bur-schikos forsoren og sværmerisk öm, med en Tilsætning af
den modne Manddoms dybere Varme, af Alderens erfarne
Melankoli, der ligesom drager en Sky henover Erotikens
Ætherblaa. — Lad kun Godtfolk bebrejde Drachmann den
fantastisk-middelalderlige eller -renæssanceagtige
Forklæd-niiig, som han atter denne Gang har anlagt: naar det nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
