Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
ukendt Nuancerigdom og Nuancefinhed. De liar ligesom
hævnet sig paa Livet, der udelukkede dem, ved at
af-slöre det ind i dets hemmeligste Folder og gennemtrænge
Fremstillingen med en dulgt, men bittert ætsende Ironi.
Det er umnligt i Omtalen af denne
Forfatter-Genera-tion at forbigaa Herman Bang, dette saa oprindelige, saa
ejendommelige og saa rastlöst arbejdende Talent, der nu
længe har været forstummet i Literaturen og i Vinter kun
har udgivet den lille Följ eton-No velie “De fre Djmvle“.
Bang övede i sin Tid en ikke ringe Indfly delse som
Kritiker ved at bekæmpe Problemliteraturen til Fordel for det
uforfalskede Virklighedsstudium, og han har som
Roman-forfatter været et fintmærkende Udtryk for sin Periode:
paa den ene Side dens feberhede Jagen efter bedövende
Ny delser, dens prikkende og stikkende Nervositet, dens
evige Utilfredhed — paa den anden Side dens graa og triste
Hverdagsliv, Leden og Haablösheden, de stille Eksistensers
trælsomme Tungsind og Resignation. Billedet af det möderne
Liv er for Bang en Jærnbanestation paa Landet: de, som
lever i den fredelige Landsby, stirrer længselfulde efter dem,
der farer forbi, ud i den store Verden — og de, som sidder
i Toget, m i sund er de andres tilsyneladende saa idylliske
Tilværelse, der i Virkehgheden kun er en langsom
Sjæle-forblödning. . . Eller Livet er for Bang som en Cirkus,
hvor det gaar rundt i susende Gallop, under larmende Musik,
under æggende Hvin og Piskeknald; Artisterne gör deres
halsbrækkende Kunststykker, paa Hesteryggen, i Trapezen,
og det ophidséde Publikum kræver stadig stærkere
Nerve-pirring — men under Akrobaternes Smil og Klownernes
Sminke skærer Fortvivelsen Grimacer, og Döden griner.
Det er et saadant Cirkus-Billede, Bang med krampagtig
an-spændt Impressionisme og paa sine Steder illuderende
Liv-agtighed har fastholdt i “De fire Djævle“.
Det, man kan kalde Lyriken i Bangs Produktion, dens
dybeste og personligste Stemning, udspringer af
Barndoms-minderne om den ulykkelige Krig i 64 — Minderne om
Dybböls Fald og Dannevirkes Römning; de pibler atter
og atter frem som en sagte grædende Kilde i hans Romaner,
og de danner Grundstemningen i den nye Bog, han har
under Arbejde. Overhovedet er det, som om den nationale
Nedtrykthed og Lammelse först gjorde sig rigtig gældende
i Gemytterne efter det politiske Frisinds Nederlag. En
Skribent, som har været væsenlig bestemmende for denne
Periodes aandelige Holdning og literære Form* (skönt han
aldrig har udgivet en Bog) — det er Hörup, Politikeren
og Redaktören. Han har gennem en Aarrækkes Bladartikler
udarbejdet en ganske særegen Facon for Skepsis og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
