Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at traditionen er rigtig. Om den er det eller ej, berörer imidlertid
ikke spörgsmålet om forf.s pålidelighed, så jeg vil forelöbig lade
det ligge, til jeg har fnemhrevet endnu et par punkter i
afhand-lingcn.
En faktisk bemsrkning er også den, at en vokal som udtales
konsonantisk er mindre let at skelne på grund af sin ringe
lyd-masse. Den samme iagttagelse kan enhvrcr af os göre den dag
idag1, så vi må erkende, at det er umuligt at afgöre om j i ja
er nsermest e eller nasrrnest i. 1 almindelig dansk udtale turde e
ssere fuldt så hyppigt som i2. Det er dserfor ganske let
förståeligt, at vor forfatter har fordelt i og e som konsonanter efter
»samhörighetens lag».
Da jeg ikke kan se nogen grund til at antage, at forf. har
skrevet cor, men tvaertimod mener at kunne give en grund for,
at han må have skrevet iör, har jeg for at skaffe alfabetisk orden
i cksemplerne på diftonger sendret ey til 0yz\ fendringen
forekom-mer mig rimelig, da en alfabetisk orden (rettere: en orden efter
forf.s vokalrsekke) er den eneste, der er mulighed for at finde i
disse eksempler. Selve eksemplerne er for övrigt valgte med så
stor omsigt, som vi kan vaente hos den fortrfeflelige forfatter, nsemlig
et eksempel på hvaer vokal, som kan stå konsonantisk
foran en anden: eårn, iör, tim, og et på hvsr vokal, som
kan stå konsonantisk efter en anden: austr, ceir, eyrer.
Hvor-ledes Gislason1 har fået den tanke, at også disse af forf. skulde
va;re opfattede som diftonger med förste vokal konsonantisk, er
mig uforståeligt. Mod hele Gfslasons opfattelse taler også, at efter
denne vilde vi få 4 eksempler med konsonantisk e, et med kons.
a(!) og et med u, men intet med konsonantisk i eller y. Som
jeg opfatter eksemplerne, er der alt det fornödne, men ikke ett
ord for meget. Men så må forf. ganske vist have stavet iör, og
1 Det falder vanskeligt at få folk til at huske retskrivningsforskellen mellem
idiot og ideal, når man ikke minder dem om idé.
2 Jespersen, Fonetik § 211.
3 Ligesom ei til tet, da forf. skelner mellem e og <?.
4 Ann. 1863 s. 405 not.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
