Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
stillinger af Fodsaaler og om de skaalformede Fordybninger, hvormed
större Stene baade fra Sten- og Bronzealderen ikke sjælden ere sær
lig betegnede.
Hvis overhovedet Folket i den yngre Stenalder ikke allerede havde
i religiös Henseende indtaget et mere fremrykket Standpunkt, vilde
det næppe have vist saa megen Ærefrygt for sine Afdöde eller ud
styret dem saa godt til den anden Verden, som det i Reglen aaben
barer sig af Stengravenes Bygning og Indhold. I alle Stengrave ses
Spor af Ild, Kul, Aske og ildskjörnede Stene, og i mange tillige ikke
faa, for en Del spaltede eller svedne Knokler af Dyr, ja stundom af
Mennesker. Enten maa der ved de forskjellige, Tid efter anden fore
tagne Gravlæguingcr have været antændt Ild i Gravene for at udlufte
og indvie dem, eller ogsaa og maaske snarere har der været af
holdt et Slags Ofringer eller Gravgilder, hvorfra da Knoklerne og
Tænderne af de spiste Dyr (og Mennesker?) og de gjerne talrige sön
derbrudte Lerkar kunne hidröre. Ogsaa i Gravkamrenes umiddelbare
Nærhed turde lignende Gravgilder have efterladt sig kjendelige Lev
ninger.
Paa en religiös barbarisk Skik synes en Hovedskal at hentyde,
som er optagen af en Stengrav ved Næs paa Falster, og som foroven
fremviser en aflang, regelmæssig formet og i Kanterne forbenet Aab
ning, hvormed det vedkommende Individ længe maa have levet. I
tilsvarende Stengrave i Frankrig er det nemlig iagttaget, at man under
Stenalderen dér ikke sjæhieu har med Flintknive udskaaret lignende
aflange og runde Aabninger og derved udtaget Stykker af levende
Folks, især vel af Börns Hovedskaller, dels for at beskytte eller hel
brede dem for Krampe og andre Sygdomme, og dels for at give dem
on religiös Indvielse. Til Vidnesbyrd om slige formelig trepanerede
Folks Hellighed og Anseelse godtgjöre flere Fund i Frankrig, at man
efter deres Död fremdeles har udsavet eller udskaaret mindre, gjerne
rundagtige Stykker af deres Hovedskaller, hvilke Stykker da af de
Efterlevende ere blevnc baarne som Amuletter. Adskillige saadanne
ere opdagede i de franske Stengrave; i de danske ere dog Amuletter
af den Art endnu ikke bestemt paaviste.
Blandt de i Gravkamrene i Danmark henlagte Kavprydelser ere
derimod paafaldende mange dannede som Öxer eller Hamre. Paa
Grund af disse udprægede Formers almindelige Udbredelse i Norden
er der al Rimelighed for, at öxen her har i Lighed med, hvad der
er iagttaget i de vestlige og sydlige Lande •*- haft en symbolsk Be
tydning, snarest vel knyttet til Forestillinger om en mægtig, tordnende
Guddom, og at de öxeformede Ravsmykker derfor have været baarne
som formentlig beskyttende og hcldbriugende Amuletter.- Det er i
saa Henseende ikke uden Betydning, at större og mindre Stenöxer
paa samme Maade have været gjennemborede og ophængte eller baarne
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
