Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Literaturöfversikt - Fridericia, J. A.: Odhner, C. T.: Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITBRATUHÖPVKRSIKT.
samlinger, mon kun givo ou overskuelig fremstilling af hovedpunkterne, synes
forf. at have burdet være noget mindre karrig med benyttelsen afVienerarkivets
også i denne henseende rige materiale. Skildringen af underhandlingerne turde
have vundet noget i fylde, hvis forf. havde antydet vexelvirkningen imellem
kejserens ønsker om en dansk diversion mod Sverig, hans betænkeligheder ved
at søge at vinde Christian IV ved indrømmelser overfor Hamborg af frygt
for at drive denne stad over i armene på generalstaterne, og endeligt hans
lyst til ikke at være bunden af hensyn til Danmark, hvis han bestemte sig til
at ofre Pommern for at redde sine arvelande. Også afvexlingerne i Christian
IV:s holdning kunde måske have fortjent en närmere påvisning, uden at hoved
synspunkterne derfor være tabte. Den stærke tilnærmelse mellem kongen og
kejseren i årene 1636 —1637, der lod Christian IV, omend i übestemte ud
tryk love brud med Sverig, hvis dette rige ikke gik ind på billige fredsvilkår,
afköledes i de følgende år, indtil den atter blev stærkere 1643 og især kom
til syne under de foreløbige forhandlingei i Osnabriick. Disse forhold og den
derved foranledigede svensk-danske krigs udbrud vare vistnok af ikke ringe
betydning for fredsforhandlingerne, thi Danmark blev herved sat å part ved af
gørelsen af de europæiske, dets interesser i så höj grad berørende spørgsmål.
Manglen af hensyn til forholdet til Danmark fremtræder også noget ved
forfms fremstilling af selve den vestphalske congres’s første afsnit. Han
dvæler her væsentligt ved Sverigs fordring på rigsstændernes deltagelse i
eongresforhandlingerne og påviser med styrke betydningen af dette spørgsmål
for den store principstrid om det territoriale eller monarkiske systems sejr i
det tyske rige; men man kunde her ønske, at han tillige havde fremhævet
den misstemning, der rejste sig hos Sverigs forbundne Frankrig i anledning
af dets indfald i Danmark, på grund af det bånd, som herved lagdes på de
svenske hæres optræden i Tyskland. Lejlighedsvis kan det bemærkes, at den
nye, af Cheruel besørgede udgave af Mazarin’s breve, som förf. ikke synes at
have benyttet, bringer værdifulde bidrag til belysning af disse forhold.
Fra efteråret 1645 antage forhandlingerne i Mönster og Osnabriick en
livligere charakter. De allerfleste europæiske stridsspørgsmål drages ind under
drøftelse på denne den første europæiske fredscongres; krigeriske og fredelige
stemninger afløse hinanden, alt eftersom sejrene på valpladserne helde til den
ene eller den anden af parterne, og alt eftersom uoverensstemmelserne mellem
forbundsfællerne, mellem Frankrig og Sverig på den ene side og mellem
Spanien og kejseren på den anden træde stærkere eller svagere frem. Den
kejserlige afsending Trautmansdorf søger at isolere de to førstnævnte magter
ved at bilægge de indre tyske stridigheder og ved til gengæld at optage
satisfaetionsspörgsmålet. Herved træder det pommerske spørgsmål frem i
furste række. Situationen vanskeliggøres for Sverig ved, at stridigheder mellem
dets gesandter ved congressen Johan Oxenstjerne og Salvius og den begyndende
uoverensstemmelse mellem dronning Christine og hendes prøvede rådgiver
Axel Oxenstjerne forøge den mangel på fasthed og consequents, som de om
skiftende forhold på krigsskuepladserne give anledning til. Det viser sig
imidlertid snart, at ikke kejseren, men Brandenborg nu er Sverigs heftigste
modstander; som følge heraf kræver den svenske regering endeligt enten For
pommern med Rygen, Stettin og Odermundingerne under forudsætning af kur
fyrst Frederik Vilhelms samtykke eller hele Pommern uden dette, men under
kejserens og rigets garanti. Kurfyrsten kæmper forgæves imod; han sætter
sit håb om bistand til generalstaterne, hvis stilling til Sverig er i færd med
at indtræde i et nyt stadium som følge af deres frygt for en altfor mægtig
udvikling af Sverigs østersovælde. Men hans forhåbninger opfyldes ikke; det
ser endog et øjeblik ud, som om Sverig kun vil lade sig nöje med hele Pom-
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
