Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Literaturöfversikt - Fridericia, J. A.: Odhner, C. T.: Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen etc. - F. K—n: Blytt, A.: Forsög til en theori om invandringen af Norges Flora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. A. Fridericia.
NORDISK TIDSKRIFT.
mern. Da træder den franske gesandt d’Avaux, der allerede har udvirket
kejserens samtykke til sit lands udvidelser ved Rhinen, imellem; ved hans
pression opnås en overenskomst på grundlag af det nævnte første svenske
alternativ. Congressen fortsættes imidlertid; til ære for Sverig fastholde dets
gesandter selv efter dets egen tilfredsstillelse kravene til fordel for de tyske
protestanter, lige såvel som det tredje af dets oprindelige hovedfordringer,
erstatning til hærene. Ofte ser det ud til, at alt det gjorte arbejde
skulde vise sig frugteslöst, og kampen atter bryde ud i lyse luer; men endeligt
lider det katholske krigsparti nederlag, kejseren fjærner sig fra Spanien, skönt
dette rige ikke ender sin krig med Frankrig, og freden undertegnes den 14:de
Oktober 1648.
For Sverig var imidlertid løsningen af det pommerske spörgsraäl hoved
punktet. lligets grændser vare bievne udvidede, Østersøen var dækket, told
afgifterne kunde vedblivende opkræves. Man var nået såvidt, som man
oprindeligt havde villet: en erobring var gjort, men dens betydning var væ
sentligt defensiv og finansiel. Derimod bleve Gustav Adolfs planer om, at
Sverig skulde spille en protestantisk stormagts rolle indenfor Tyskland, opgivne.
Tanken herom gik i arv til den stat, som stærkest havde modarbejdet dets
besiddelse af Pommern, men hvis betydning trods dens nederlag var i stærk
stigning. Tiden var i det hele rig paa forandring i magtstillingen. Allevegne
havde Sverig medvirket dertil, men ikke allevegne havde det selv i længden
blivende gavn af den indtrådte forandring. Frankrig havde med S verigs hjælp
brudt det spanske hegemoni. Selv havde det afløst Danmark i prineipatet i
norden, og besiddelsen af Pommern størtede dette principat. Stillingen som
hoved for det protestantiske parti i Tyskland var gået over fra Sachsen til
Brandenborg, og dristigt tör man påstå, at var Sverig ikke trådt op imod
den af Sachsen skabte Pragerfred, var dette ikke skeet. Men Brandenborgs
og Sverigs interesser vare i et hovedpunkt absolut modstridende. Kampen
imellem dem på den vestphalske congres havde således ligget i sagens natur.
Del synes derfor ikke heller fuldt berettiget, når prof. Odhner så stærkt
bebrejder Brandcnborg dets halsstarrighed i at modsætte sig Sverigs fordringer
og tillægger det ansvaret for, at fredsunderhandlingerne trak i langdrag. Det
var, hvad der er grund til at fremhæve overfor flere tyske forfattere, i fuld
overensstemmelse med hele datidens tankegang og derfor også fuldt forsvarligt,
at Sverig søgte en territorial erstatning for den bistand, det havde ydet pro
testanterne i Tyskland; men det var på den anden side ligeså naturligt, at
en ung fremadstræbende stat af al kraft og lige, indtil ethvert håb var ud
tomt, stræbte at modarbejde, at denne erstatning søgtes der, hvor dens egen
ret og dens egne interesser kora i strid dermed. Opnåede Brandcnborg end
ikke at forebygge tabet af Forpommern, var dets politiske anseelse dog stegen,
og som prof. Odhner selv bemærker, dets forbindelser i Europa bievne udvidede.
Der er såmeget mere grund til at fremhæve hele dette punkt overfor dette
skrift, som en af dets store fortjenester netop ellers er dets rolige, upartiske
bedømmelse af forhold og personer.
AXEL BLYTT. Forsög til eu Theori om Invandringen af Norges Flora under
vexlendc regnfulde Og torre Tider. Intagen i 21:dc Bind af Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne. Christiania 1876.
De geologiska forskningarna hafva visat, att den Skandinaviska halfän
under en period, som ligger relativt nära vår tid, varit betäckt af en inlandsis,
likartad med den, som ännu i vära dagar höljer största delen af Spetsbärgen,
Grönland och andra högarktiska trakter. Den vegetation, som fans i Skandi-
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
