Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Literaturöfversikt - Höffding, Harald: Kroman, Kristian: Den exakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens existents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Mod denne grundregel i hypothesens logik forser forf. sig navnlig i sin kritik
af den så kaldte ”duplicisme”. Han bebrejder denne theori, at den går ud fra,
at bevidstheden ikke kan forklares af materien. Men ved materie forstår han
,så her ”ikke den fysiske materie”, men ”den konkrete [?], hemmelighedsfulde
natur selv”, ”den konkrete [•?], os i mange henseender endnu übekendte og
gådefulde materie”, ”naturens eget hemmelighedsfulde skød” (se p. 77, 88,
122). En forklaring, der hentes fra et sådant gådefuldt og hemmelighedsfuldt
væsen, kan ikke indeholde færre gåder og hemmeligheder end det, der skal
forklares! Den ”hemmelighedsfulde materie” er den nat, hvori alle katte ere
grå, den nat, der vel kan føde i mythologien, men som i videnskaben er al
deles ufrugtbar. Men i denne nat forsvinder, forf. på de vigtigste punkter af
diskussionen, og denne forsvinden er et af hans vigtigste argumenter.
Det vigtigste motiv, der har ført så mange nyere forskere til at vende
tilbage til den af Spinoza opstillede theori, må søges i loven om kraftens be
ståen. Deres ræsonnement er dette: Dersom der på et vist punkt af nerve
processen foregik en overgang fra det fysiske til det psykiske, vilde der for
svinde et vist kvantum fysisk kraft på dette punkt. Dette ræsonnement har
været af en sådan vægt, at hovedrepræsentanten for den spiritualistiske op
fattelse, Hermann Lotze, har grebet til den, som det synes, fortvivlede udvej
at nægte den fulde gyldighed af den nævnte lov. (Se hans ”Allgexneine Phy
oiologie des körperlichen Lebens” p. 461). Skönt Lotze på en vis måde er
forf:s helt, har han dog ikke været opmærksom herpå og glider i det hele
med stor frejdighed hen over det dilemma, der her frembyder sig. Han hold
er på loven om kraftens beståen, men hævder, at den ikke brydes ved, at
man indskyder en ”sjæl” på et vist punkt. Men han slipper også kun fra
vanskeligheden ved sit universalmiddel: appellen til ”den konkrete, hemmelig
hedsfulde natur” (p. 76—77.)
Forf. kaster fra første færd et aldeles falsk lys over den theori, han be
tegner som ”duplicismen”. Uden nogen som helst dokumentation siger han
om den, at den betragter materien som ”symbol på det egenlig værende" og
ånden som ”den uselvstændige (afmægtige) bagside af dette værende" (p. 64),
en karakteristik, der varieres på forskellig måde i det følgende, og som, uden
at forf. synes at lægge mærke til forskellen, endog antager den form, at ånd
en efter den nævnte theori er ”den afmægtige bagside af atomverdenen" (p.
82), ”afmægtig bagside af materien, af det materielle” (p, 87, 94, 127).
Dersom dette var så, vilde ”duplicisme” og materialisme i virkeligheden være
ét og det samme. Men forf. har aldeles intet bevis ført for denne påstand,
og den, der kender vedkommende litteratur, må vide, at der intet kan føres.
For ikke at tale om Sibbern (hvem forf. underlig nok slet ikke nævner), så
skal man vanskelig finde en mere idealistisk verdensanskuelse end Fechner’s.
Men selv Albert Lange, hvem forf. særlig beskæftiger sig med, udtaler sig
med tilstrækkelig klarhed om sin anskuelses grundkarakter. Det hedder i slut
ningen af vedkommende afsnit af hans ”Geschiehte des Materialismus” (l:ste
mdg. p. 499, 2:den udg. 2:det bind p. 430 f.): ”Damit ist nun freilich kein
Materialismus irgend welcher Art raehr zu behaupten; denn wenn auch unsre
aul sinnliche Anschauungen augewiesene Forschung mit unvermeidlicher Con
sequenz darauf ausgehen muss, flir jede geistige Regung entsprechende For
gange an Stoff nachzuweisen, so ist doeh dieser Stoff selbst mit Allera, was
aus ihm gebildet ist, nur eine Abstraktion von unsern Yorstellungsbildern.
Der Streit zwischen Körper und Geist ist zu Gunsten des letzteren geschlichtet,
und damit ist erst die wahre Einheit des Bestehenden gesichert”. Og den
tanke, han her udtaler, drager sig som en rød tråd gennem hele hans udvik
ling. På lignende måde udtale de engelske psykologer sig; de gå på dette
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
