Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
A 1 vi du hava meg te å kvea,
dæ ska eg (g)jera rnæ stöste Giea,
å eg ska kvea så veent fe deg,
så du ska glöyme deg sjav å meg.
Ilvad maa han nu gjøre for at overføre detta paa Landsmaal?
Der lindes ikke Ordbøger fra den enkelte Dialekt til Landsmaalet,
saadanne som man har f. Ex. i Italiensk. Han maa da med megen
Møie linde Ordene i Aasens Ordbog. For aa finder han blandt meget
andet: ”forkortet Ordform for og. (Almindeligt).” Skal han nu skrive
aa eller og?t det kan han ikke se. Det er ikke engang sikkert, at det
første ”o«” staaer for ”og”; Aasen er tilbøielig til deri at se en ind
ledende Partikel, der dog ”falder nær sammen med og.” Det næste
aa staar for at; ogsaa dette er ”almindeligt.” Bonden kan imidlertid
ikke være sikker paa, at ikke ogsaa dette staar for og, en Fciltagclsc,
som endog i Dansk-norsk 2 er hyppig. Han skriver derfor for Sik
kerheds Skyld begge Ord aa. Saa vidt er alt godt og vel. Men saa
kommer han til kvea, for hvilket han linder kveda. Hvorfor med d?
Fordi det paa Dansk heder kvæde ? Det kan ikke være nogen Grund.
Paa oldnorsk lieder det kveöa med aandende d, altsaa dog ikke det
samme. Men i en Snes Bygder i Nordfjord og søndre Søndmøre he
der det kveda 3 °g for nogle faa tusend Menneskers Skyld skal det
skrives med d. Det samme gjælder Giea, det maa hede Gieda. Saa
kommer Propositionen fe; Bonden slaar den efter i Ordbogen, men
linder den ikke. For at vide, at han skal se efter under fyre, maa
han kunne ikke alene Oldnorsk, men oldnorsk Sproghistorie. Paa
oldnorsk hedte det fyrir, frir, fyri, fri, fyr, fir. Paa nynorsk heder
det fyre, fri, fere (/gr4), för, fy, fö, fe, ikke at tale om det fra Dansk
indkomne for. Landsmaalet vælger en Form, som ikke alene er old
norsk, men endog den ældste af de oldnorske, kun med Forandring
af i til e. Hvorledes bevises det, at fyri(r) er ældre end fri? elo ved
Sammenligning med det oldtydske furi. Men hvorledes kan nu Bøn
der og ulærde Folk vide dette, som ikke engang staaer i Aasens
Ordbog? Svar: de vide det aldeles ikke, de maa lære det af ”Maal
bøgerne”, og sværge paa Magisterens Ord. Under sjav finder Manden:
”se sjölv Han er altsaa nødt til at opgive den vakre Form sjav,
som er nærmere den oprindelige (sjalfr), og vælge det mere trivielle,
1 Jeg har her til tydeligere Betegnelse af Udtalen brugt det svenska Tegn, skjønt
aa er det almindelig brugelige.
2 Efter Knudsen H. 107 er Sammensmeltningen af og og at i Formen å mindst 2
300 Aar gammel, ”hvad tydelig nokses av, at forfattere alt for så lang tid siden har
tat fejl av dem.” Jeg har i Oldnorsk fundet aat ved Infinitiv i 14de Åaarh.: aat
hallda i et Brev fra Fole 1358, Dipi. Norv. 111.
3 Rigtignok heder det, at i en Del af disse Bygder d, virkelig skal være aandende
som i Islandsk; isaa Fald bliver det virkelige d endnu mere indskrænket.
4 Mangler hos Åasen, men findes nogle Steder i Thelcmarken, maaske ogsaa andre
Steder,
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
