Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
halv svenske, halv østlandske sjölv, fordi dette er almindeligere og
tillige har bevaret en Konsonant mere; Konsonanterne ere som be
kjendt vigtigere end Vokalerne. 1 For glöyme vil Manden linde glöyma;
hvorfor skal det ende paa af Fordi det er Infinitiv. Rigtignok ender
Infinitiv i størstedelen af Landet efter oprindelig lang Rodstavelse
paa e, men da Strækningen fra Lister til Sogn har a, bør hele Landet
rette sig derefter. Dette faar Bonden studere sig til i Aasens Gram
matik. Resultatet bliver, at Bonden, som ikke er synderlig inde i
Filologien, maa enten reise ind til en Maalstræver i Byen for at faa
Sproget rettet, eller opgive det hele og nøie sig med sin Dialekt.
Lad os nu se, hvor Verset virkelig ser ud i ”Landsmaalet”. I Aasens
Normalform vilde det hede:
Og eg skal kveda so veent fyr 8 deg,
So du skal glöyma deg sjölv 4 og meg.
Formen bliver ved alle disse døde Bogstaver strax mindre levende.
Man har som bekjendt en Mængde karakteristiske Viser i bestemte
Dialekter. Overdækkes nu disse med Landsmaalets Politur, svinder det
karakteristiske. Den bekjendte Folkevise, der begynder:
Ifjor [gjjætt’e (G)jeitinn i (d)jupaste5 Dalom,
lår (g)jeng e her mæ ein Våk a kring i Galom,
bevises ved Rimet at tilhøre Østlandet (eller Throndhjems Stift).
Landsmaalets skrivemaade Gardorn 7 skjæmmer Rimet og fremstiller
en oldnorsk Form istedenfor en nynorsk Landskabsform. Visen ”Ivar
Elison” 8, hvor det heder:
har vardt i Skiden sette,
Og lære i Bok han sille;
So sko Prestar og lærde Mennar
Gange i Skulen gille ,
vises ved den af Rimet krævede Form siile 9 for skulde at tilhøre The
lemarken og lader sig ikke omsætte paa Landsmaalet.
1 Bekjendt er Yoltaires Definition af Etymologien: vnc science ou les voyelles 11c
signijient rien, et les consonnes fort peu de chose.
2 Aasen skrev først da. saa dat, senere det.
3 Saaledes hos Boss, Norske Viser og Stev S. 185.
4 Hos Boss sjalv, som blot er oldnorsk.
5 De i Parenthes tilføiede Bogstaver ere stumme, men ere her tilføiede for Tydelig
heds Skyld.
6 Barn, bruges især paa begge Sider af Dovre; Visen er maaske fra Gudbrandsdalen.
7 Saaledes skrevet i Moes og Mortensens Norske Fornkvæde og Folkevisur S. 33,
og i Boss’s Norske Viser og Stev S. 121. Som bekjendt bliver oldn. rd paa Ostlandet
til ”tykt” (supradentalt) l ligesom i Svelvik (rettere Svælvik) af Srerdrik, svensk grrest
gål’n etc.
8 Moe og Mortensen S. 10.
9 Oldn. skildi assimileret af skyldi, meget almindeligt i 13de og 14de Aarh.
Aa vil du hava meg til at kveda,
Dat 2 skal eg gjera med störste Gleda:
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
