Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinfölk er i hestæ Folkæ læl, 4 san.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
Men så sku di la dom Jenter hlifi san.
(H)vække’1 Svæl, 3 san!
Bo i Kvæl, san,
Hvorledes skulde det gaa, naar dette skulde omsættes i Lands
maal? Eg skulde og hava Lyst til at gifta meg. Alt det eiendomme
lige, Saften og Kraften, den fyndige Korthed bliver borte. Hvad der
skal gjøres med san, ved jeg nu slet ikke; det synes ikke at aner
kjendes af det høitidelige Landsmaal; det nævnes ikke af Ivar Aasen.
"Alle Karfolk hava so mykje at segja” klinger uuegtelig meget forskjel
lig fra ælle kærfolk har så moe å si. Om Landstads Normalisering af
Orthograhen i hans store Samling af Folkeviser i Thelemaal siger
Ivar Aasen selv: 5 ”Denne Samling er ikke ganske skreven i Distrik
tets Maal, da endel Former crc lempede og udfyldte efter det gamle
Sprog.” Men dette gjælder i ulige høiere Grad det Aascnske Lands
maal selv: det er ikke skrevet i noget Distrikts Maal, og heller ikke
i Landets Maal.
Men disse Bemærkninger ramme ikke blot poetiske Frembrin
gelser, men ligesaa vel prosaiske Forfatterskaber. En af de fortrin
ligste Dialektprøver, som findes, er efter Ivar Aaseus egen Dom G de
Brudstykker i Hallingdalsk Maal, som Asbjørnsen meddeler i ”En Hal
ling med Kvannerod.” 7 Kun en liden Prøve kan her finde Plads:
”Gu Dag, Tak for sist; no ha me eit finnt Vær’, sagde han. ”Det var
som Pokker, kalder du dette fint Veir?” sagde jeg. "Ja misant ædæ
ei forskrekkjilé Kjold, me hava no um Dagadn”, svarede han.
"Ja, dæ va so dæ ja retligt nok du. Dæ va ho gamle Birgit Samle
linse, Mosyste 8 mi, ho låg på Nysætstolé 9 ein Gang, mæ ho va Jente. 10
Dæ va langt på Hausté, 11 men dei totte dæ kunna væra bra å sita på,
Stolé enno eit Bel, 12 forrdæ va finnt vær og (g)jdt Beite enddå i Fjællé."
Hvis man her vilde skrive ”God Dag", eller "no um Dagarne", vikle
Dialektens friske Individualitet være aldeles udvisket. Hvor tungt
og stivt er ikke "Ja, dat var so dat, ja" ved Siden af Ja, dæ va so dæ,
ja! Kort sagt, Landsmaalet er noget dødt, uvirkeligt, upersonligt, Di
alekterne er det levende, individuelle, personlige.
Man skal vistnok skrive, Landsmaal, heder det, men man skal
læse og tale Dialekt; ”Enhver skal saa vidt muligt læse sin egen
Tale ud uf Bogstaverne, ikke væsentlig Bogstaverne selv”, siger
Hr. G., s. 225. 13 Det skulde være interessant at høre en Theleboude
udføre dette filologiske Kunststykke at læse op af en Bog i Lands
maalet og i samme Nu forvahdle hvert Ord till Thelcraaal, eller det
1 forblive Piger (ugifte). 2 Hvilket. 3 f. Svall, Snak, Sludder. 4 ligevel. 5 Pvo
ver af Landsmnalet S. 58. 6 Sammesteds S. 70. 7 Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn,
Iste Samling. 8 Moster. 9 Stöl, Sæter. 10 Pige. 11 Høsten. 12 Stund. 13 Ligesaa Kr,
Janson, Hvad vi Maalstrævere vil, S. 34 og 41.
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
