Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Logic. Ninth edition. I. 128.
KOKDISK TIDSKRIFT.
sjæl og legeme, af frihedens og moralens principer, ville søge frugt
bare udgangspunkter hos Schelling og Hegel? De ere snart talte.
Det varede længe nok, inden denne filosofiske rus fortog sig;
der blev leveret mange og hårde træfninger, inden spekulationen blev
fjærnet fra sit höje stade, og endnu i vor tid finder man hist og her
faste pladser, hvorfra den gör sine udfald. »En fundamental vild
farelse», siger Stuart Miil, »bliver sjælden udryddet af filosofien ved
en enkelt sejr. Den trækker sig langsomt tilbage, forsvarer hver
tomme land, og sætter sig ofte, når den er fordreven fra den åbne
mark, fast ien eller anden fjæru fæstning.»*) Således forholder det
sig. Spekulationen prøver endnu på at hævde sig en plads, skönt
videnskabens tyngdepunkt for længst søges i helt andre regioner.
Da reaktionen først var indtrådt, kom den også med vælde; man
kunde ikke finde tilstrækkelig hårde ord for at nedsætte den samme
idealisme, som forhen var bleven løftet til skyerne. Idealisme og
Hegelianisme blev stående udtryk for alskens forvirring og spektakel
mager! i videnskaben, og man glemte, at om end Hegel havde over
vurderet sin methodes betydning, så havde han dog givet tænkningen
en smidighed og bevægelighed, som var ukendt för hans tid. Der
efter fulgte realismens periode, og fagvidenskaberne besteg tronen
i republiken. Det var igen en usurpation. Fra nu af kom der en
ny ånd i videnskaben: experimentet kom til ære, og filosofernes
banstråler mod de idéløse og åndløse, som ikke beundrede spekula
tionen, lod man stråle, men bekymrede sig for resten ikke videre
derom. Den videnskabelige bevidsthed følte en uimodståelig trang til
erfaring og dykkede ned i empiri for at mætte sig fra alle kanter.
Denne bestræbelse var i og for sig fortræffelig. Den spekulative
vilkårlighed fik sin tugtemester i den håndgribelige virkelighed; og
videnskaben kan ikke gå for vidt i erfaring. Men ved siden heraf
indtrådte der en miskendelse af filosofiens betydning, ja uundvær
lighed for empirien. Filosofien blev sat til side som en unyttig
medarbejder, der kun tærede på samfundet og i det höjeste kunde
agtes for det, den havde udført. Foreholdt man fagvidenskaberne
det ensidige og bornerte i denne opfattelse, så løb svaret bestandig
ud på det samme: Yi ere os selv nok.
Der var imidlertid ingen grund til at yde filosofien den vemodige
sympathi, man ellers gærne yder den undertrykte. Dens sprog lød
ikke som et klageråb tvært imod. Betragtede fagmændcnc filosof
erne som vidtløftige og besværlige medborgere, som tvivlsomme
kolleger, og filosofien selv som et sirat på videnskabens tempel fra
en svunden periode, et emblem fra lavstiden, så erklærede filosoferne
med en overlegenhed, de have ondt ved at vænne sig af med, at
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
