Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
den kan, overalt åben for kritik og kontrol; og når den ikke kan komme
videre, så indrömmer den det uden ringeste forbehold. Lige så lidt
som nogen fysiker, for at fylde lakunerne i lyslæren, og for at det
kunde tage sig ud af noget, falder på at indføre en halv snes nye love,
lige så lidt falder det i vor tid nogen kritisk filosof ind, på lignende
måde .at ”berige” filosofien. Et spekulativt system, som i vore dage
vil begynde med et absolut hvad-sora-helst og derpå bygge videre
med orakelsprog, vil arbejde med ringe udsigt til at vinde tilhængere
blandt videnskabens dyrkere.
Samtidig med, at den kritiske tænkning er vendt tilbage i filosofien,
synes det, som om naturvidenskaberne foreløbig ere så mættede med
empiri, at de ønske forhandlinger med filosofien.
At naturforskningen har bragt resultater, som have blivende betyd
ning i videnskaben, er en kendsgerning. Det vilde for den gensidige
tillids skyld være heldigt, om noget lignende lod sig påvise også for
filosofiens vedkommende; og det lader sig påvise. Kants lære om
rummet og tiden, og hvad dermed står i forbindelse i erkendelseslæren,
må siges at være en erobring for videnskaben af lige så afgørende be
tydning som Newton’s ”Principia’. Vist nok trænger Kant’s erkendelses
theori til at korrigeres, og er i adskillige punkter bleven korrigeret; men
hans grundsyn, hans fænomenalisme, hans påvisning af grænserne for al
theoretisk erkendelse ville for bestandig være grundlæggende i videnskab
en. Betragter man Kritik der reinen Vernunft i det hele og store, må det
indrömmes, at dens betydning nærmest kun er udrensende og negativ,
som værkets navn også antyder, og som det ved dets fremkomst var
givet med hele situationen. Det var derfor heldigt, om der på kritisk
grund kunde fremlægges resultater af positiv natur, resultater, om
hvilke videnskabsmændene måtte indrømme, at her var der fra filoso
fiens side gjort et fremskridt i erkendelsen, som kunde tåle fagviden
skabens kritik. Heller ikke i denne henseende står filosofien tilbage.
Et værk af denne art er Mill’s Logik, som i visse henseender kan siges
at danne et positivt supplement til Kritik der reinen Vernunft. Dette
værk indeholder andet og mere end, hvad man i almindelighed kalder
logik. Det er ikke en blot formel, men en induktiv (nratiocinative and
inductive») logik, hvis hovedopgave er at bestemme naturens årsags
love, virkningen af enhver årsag og årsagerne til alle virkninger *).
Logiken er, i følge Miil, den hele theori om bestemmelsen af sand
heden, for så vidt den nås gennem slutning, og herunder bliver den
såkaldte formelle logik kun en subordineret del **). Logiken er mn
vestigation of truth». Til at løse en opgave af denne art hører der
foruden omfattende sagkundskab en stor skarpsindighed, for i det en-
*) Mill-. Logic. I. 436.
**) Ibid. I. 238. Om logikens betydning bos Mill jfr. i øvrigt Logic I. I—l4.
122. 179. 500. 11. 102.
643
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
