Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 8 28 —7 8.
Ikke uden besvær forhandlingerne varede fra 1835 til 1853, og
styrelsesforandringen i 1848 måtte også her træde hjælpende til
lykkedes det at få pladsen mellem universitetet og Frue kirke af
spærret for vogntummel og brolagt på en til de omgivende bygning
er svarende måde. Senere og til den nyeste tid har privat virksom
hed prydet pladsen med byster af mænd fortjænte af videnskab, kunst
eller kirken.
De mange andre byggeforetagender, som knytte sig til universi
tetets historie i det sidste halve århundrede, ere umiddelbare led af
universitetets bestræbelser efter at göre sin omfattende opgave fyldest:
at være en skole for alle videnskaber. Dem bliver der derfor lejlighed
til at omtale ved fremstillingen af disse bestræbelser, under hvilke
universitetet vokser i alle retninger, mest dog som alt foran be
rørt som skole for de reale videnskaber, hvis stærke flugt stadig
driver det fremad.
På dette område er nu netop året 1828 et mærkeår; ti da grund
lagdes en anstalt, der vel lever sit eget liv, uafhængig af universitet
et, men som dog dels for en væsenlig del skylder sin tilværelse et
fra universitetet taget initiativ, dels både ved formål og i vigtige prak
tiske retninger står i en sådan forbindelse med det, at den til en vis
grad kan betragtes som en aflægger af universitetet. Det er den po
lytekniske læreanstalt, hvis plans grundtræk og videnskabelige forbind
else med imiversitctet bifaldtcs ved en kongelig resolution af 19:de
juli 1828, som fik sin første lærerbesætning i februar 1829 (universi
tetslærerne H. C. Ørsted, Zeise, Schmidten, Forchhammer, samt uden
for universitetet Ursiu, Hetsch og Winstrup), sin første detailleredc
ordning ved reglement af 9:de juni 1829, og trådte i virksomhed i
samme efterår, efter højtidelig at være indviet den s:te november.
Ved læreanstaltens ordning var der vel bibeholdt fra professor Ursin’s
oprindelige, på oprettelsen af en teknisk håndværksskole rettede plan
en værksteds-undervisning, der lå universitetets opgave fjærnere. Men
hovedsagen, således som planen lagdes af universitets-komiteen, i hvilk
en H. C. Ørsted var sjælen, var ikke denne undervisning, men deri
mod en virkelig videnskabelig undervisning i mathematik og den ex
periraentale naturvidenskab som grundlag, sat i forbindelse med en
praktisk uddannelse til sådanne livskald, som krævede hint grundlag.
Efter denne tanke var læreanstaltens opgave i virkeligheden en videre
udfoldelse af universitetets mathematisk-naturvideuskabelige undervis
ning. Det var derfor aldeles naturligt, at den fra begyndelsen støt
tedes af universitetet, der ved anstaltens oprettelse kunde undgå opret
telsen af flere nye lærestole, og at den oprindelige forbindelse, navn
lig i henseende til lærerkræfter, ikke senere er bleveu løsnet, men
tvært imod styrket. Til indretning af læreanstalten gav universitetet,
om end mod nogen erstatning, to af sine professorgårde; dets sam-
751
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
