Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
linger, særlig den fysiske instrumentsamling, kom også anstalten til
tjæneste, ligesom også senere anstaltens bibliothek er forenet med
universitetet; dettes lærere overtog i stort omfang undervisningen ved
den i forbindelse med de særlige kræfter, som undervisningens prak
tiske element krævede. Under en vidtløftig forhandling, der strakte
sig fra året 1847 til 1860 og havde kravet på en nødvendig udvidelse
af læreanstaltens virksomhed til udgangspunkt, hævdede den påpegede
grundtanke sin berettigelse lige overfor forskellige andre planer til
ordningen af den höjere mathematisk-naturvidenskabelige undervis
ning i praktisk retning. Fra universitetets side udtaltes endog da
(1853 og 1854), at den rigtige konsekvens vilde være at sammen
smelte den polytekniske anstalt med universitetet til en enhed. Vel
frarådede læreanstaltens bestyrelse dette, eller sluttede sig i alt fald
kun subsidiært dertil; men dette var dog nærmest kun af ydre grunde.
Selve den oprindelige tanke og dens følge: forbindelsen med univer
sitetet, fastholdt direktionen med samme styrke som universitetets tals
mænd. Derom var der også enighed, at værksteds-undervisningen ikke
udgjorde noget naturligt led af læreanstaltens virksomhed, men burde
henvises til en særlig teknisk skole. Således blev da også forhand
lingernes resultat. Læreanstaltens nye, på en udvidet videnskabelig
praktisk undervisning beregnede reglement af 1860 forandrede ikke
forholdet til universitetet, men værksteds-undervisningen var gået over
til en anden anstalt, der ikke står i forbindelse med universitetet:
det tekniske institut. I følge lönningslovene af 1857 og 1871 erc
universitetslærerne pligtige til uden særligt vederlag at holde de un
der deres fag liggende forelæsninger og øvelser ved læreanstalten, og
omvendt ere visse særlige lærere ved denne forpligtede til at holde
forelæsninger i deres fag ved universitetet. Forbindelsen finder sit
synlige udtryk i, at det halvårlige lektions-katalog, ligesom årbogen,
er fælles for universitetet og læreanstalten. Andre virkninger vise
O O
sig med hensyn til læreanstaltens studerende, således deres adgang
til understøttelse af kommunitets-stiftelsen. Ganske i overensstem
melse med det givne forhold er det endelig, at det ved den plan til
en ny bygning for læreanstalten, som i de sidste år har været under
forhandling, har været forudsat, at universitetet skulde skænke til dette
öjemed det fornødne grundstykke af sin nye botaniske have.
Medens en fyldigere løsning af den naturvidenskabelige under
visnings opgave var opnået ved dannelsen af en af universitetet uaf
hængig, skönt ikke helt sondret anstalt, gik det næste, betydnings
fulde skridt til fuldstændiggørelse af universitetsundervisningen i mod
sat retning, ved at indlemme et ældre, uafhængigt institut, næmlig
det kirurgiske akademi, i universitetet og forvandle det tidligere ”me
dicinske” fakultet til et forenet mcdicinsk-kirurgisk eller ”lægeviden
skabeligt”.
752
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
