Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1828 78.
Den opfattelse af kirurgien, som i ældre tider havde ført til dens
udelukkelse fra universitetet, i alt fald som normal bestanddel af un
dervisningen dér, var for længst forsvunden. Den udvikling, som
kirurgien havde fået i Danmark ved de særlige for den trufne for
anstaltninger: først oprettelsen i 1736 af et kirurgisk generaldirek
torat med et ”anatomisk theater”, dernæst i 1785 af et fuldstændigt
kirurgisk akademi, var nået så höjt, at en sammensmeltning måtte
forekomme alle som en naturlig samling af lægevidenskabens disyeta
membra. Først jævnede en kongelig resolution i 1837 vejen, idet den
deis gjorde de for den medicinske universitetsexamen gældende be
tingelser med hensyn til forudgående examina anvendelige på dem,
der vilde underkaste sig examen ved det kirurgiske akademi, hvilken
hidtil havde stået åben for andre end studenter, dels betingede
licentia practicandi af, at bægge examina skulde bestås. Kort efter
blev de to examina sammensmeltede til én lægeexamen. Undervis
ningen fordeltes nu således, at akademiet skulde docere de anato
miske og kirurgiske fag, fakultetet de medicinske og obstetriciske; i
overensstemmelse hermed deltes studiesamlingerne. Alle forelæsning
erne skulde anmældes i universitetets lektionskatalog. Men samtidig
blev der indledet forhandlinger om akademiets fuldstændige indlem
melse i fakultetet. Fra bægge sider var man enig i hovedsagen, men
fra bægge sider næredes dog også visse betænkeligheder. Disse, der
i sig selv vare af ringe vægt, kunde dog ikke hindre gennemførelsen,
som skete ved en kongelig resolution af 1841. I følge denne ind
lemmedes akademiet i universitetet; dets lærere (de vare dengang de
bekendte læger Withusen, Gallisen, Gundelach-Møllcr og Stein) trådte
ind i det udvidede lægevidenskabelige fakultet, universitetet blev ejer
af akademiets bygning med alt tilbehør, og i den, ej i universitets
bygningen, holdes også endnu i virkeligheden det störste antal fore
læsninger for de lægevideuskabelige studenter.
Ved indlemmelsen af det kirurgiske akademi og dannelsen af et
lægevidenskabeligt fakultet havde universitetet fået rammerne for sin
virksomliedskreds fuldstændiggjorte. Det besad de 4 traditionelle fa
kulteter, som vare i stand til at rumme undervisningen i alle viden
skaber, men rigtignok kun derved, at det filosofiske fakultet i mod
sætning til de o andre var et så elastisk begreb, at ethvert viden
skabsfag, som ikke henhørte til noget af de særlige fakulteter, kunde
finde plads dér, medens der ikke lagdes vægt på, om der indbyrdes
mellem disse fag var nogen nærmere eller endog blot fjærnere for
bindelse. Da fakultetsinddelingen har en særegen betydning for uni
versitetsstyrelsen, kunde denne mangel på indre sammenhæng i det
filosofiske fakultet dog ikke andet end føles som en ulempe. Det
første skridt, som gjordes for at råde bod herpå, var en forandring
af grænsen lige overfor det juridiske fakultet. Statsøkonomien og
753
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>