Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 828 78.
Vel var dernæst adgangen til den kirurgiske examen ved akademiet
allerede før indlemmelsen (1838) bleven indskrænket til studenter.
Men adgangen for andre end studenter til i følge tilladelse at under
kaste sig tentamina i specielle grene af kirurgien vedblev, og er også
efter indlemmelsen anerkendt ved universitetet. Den har navnlig fået
betydning med hensyn til tandlæger, for hvilke en ny ordning af
examen er truffen 1873. Fremdeles blev adgangen til den i 1848
indrettede statsvidenskabelige examen åbnet også for dem, der havde
bestået den polytekniske examen eller en vis højere officersexamen.
Endelig blev i 1868 adgangen til at besvare universitetets prisopgaver,
som tidligere var forbeholdt akademiske borgere, åbnet for alle. For
så vidt forberedelsen til de ovenfor nævnte prøver er akademisk, er
den ordenligvis den samme som for studenterne; dog er der truffet
foranstaltning til visse særlige forelæsninger for farmaceuter (farma
kognosi og botanik).
Nærmest og hovedsagelig har dog selvfølgelig universitetsvirk
somheden været beregnet på studenterne eller ”de akademiske borg
ere”. De ere den anden hovedpart i det akademiske samfund. Også
for deres vilkår har tidsrummet set betydelige forandringer finde sted.
Den prøve, der åbner adgang til at immatrikuleres som student
ved universitetet, har undergået store omskiftelser. De falde sammen
mod de forandringer, der ere indførte ved undervisningen i de lærde
skoler. I periodens første halvdel var prøven den ved universitetet
holdte examen artium. For at kunne indstille sig til denne, måtte
kandidaten være forsynet med et på latin udstædt testimonium (vitæ
et eruditionis) fra en olfenlig skole eller en privat skole eller lærer,
som havde dimissions-ret. Fordringerne ved examen artium hvilede
på forordningen af 22:de mårs 1805, der dog i denne henseende var
undergået en del forandringer. Examen holdtes i oktober måned, og
umiddelbar efter begyndte det akademiske år. En væsenlig forandring
indtrådte i hele dette forhold ved 2 bekendtgørelser af 13:de maj
1850, forberedte ved skoleplanen af 25:de juli 1845. Examen
artium ophævedes. I stedet for den trådte en afgangsexamen ved en
offenlig eller autoriseret privat skole, der udstæder modenhedsbevis
på dansk. Dog kunde de, hvis undervisning ikke var tilendebragt i
en sådan skole, dimitteres umiddelbar til universitetet af en dertil
berettiget, og da ved denne underkaste sig en tilsvarende adgaugs
examen. Fordringerne ved prøven blev større. Navnlig fik de ma
thematiske og naturvidenskabelige fag en større betydning end hidtil,
og grænsen mellem skolens og universitetets undervisning droges så
ledes, at skolen overtog de fag, som hidtil havde udgjort et for em
bedsstudierne forberedende kursus ved universitetet, med undtagelse
af filosofi. Derved blev også normalalderen for optagelsen ved universi
tetet det fyldte 18:de år, eller ét år senere end forhen. Prøven hen-
Nordisk Tidskrift. 1878. 53
765
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
