Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
nordisk ’rinsKturr.
lagdes til sommeren, idet samtidig det akademiske års begyndelse
forandredes, som tidligere omtalt. Det således indførte forhold mellem
skolen og universitetet er senere blevet uforandret, kun at retten til
at aflægge adgangsexamen ved universitetet er bortfalden ved loven
af l:ste april 1871. Men derimod har denne lov indført den væsenlige
forandring, at prøven enten kan aflægges som sproglig-historisk eller
som mathematisk-naturvidenskabelig, vel med visse fælles fag, men
med andre særlige. Den akademiske berettigelse, disse give, er lige
ledes vel i visse retninger fælles, men i andre særlig, og for så vidt
vil senere overgang fra én retning til en anden kunne kræve tillægs
prøver. Universitetet har herefter to slags studenter: ”grækere” og
”mathematikere”, som de jævnlig i almindelig tale betegnes efter ho
vedforskellen i forberedelsen.
Fritagne for at underkaste sig den almindelige prøve mod at be
stå en særlig tillægsexamen ere ved den nyere lovgivning adskillige
personer bievne, der have aflagt andre prøver, som til en vis grad
kunne göre fyldest. Adgang til at immatrikuleres uden prøve have
de, der ere indskrevne ved andre universiteter; dog må de, for at
kunne indstille sig til embedsexamina, bestå en præliminærprøve, der
indrettedes 1833; men fra denne fordring bliver der dispenseret i stor
udstrækning.
Af fortidens former ved optagelsen i det akademiske samfund er
kun bevaret en summarisk angivelse af exameusudfaldet af rektor ved
den årlige reformationsfest. Dog blev indtil forandringerne i det aka
demiske år de, der havde udmærket sig ved prøven, særlig fremkaldte.
Ved immatrikulationen, der nu plejer at Unde sted i konsistoriums
sal, overgiver rektor borgerbrevet og et uddrag af de akademiske
love, modtager løfte om efterlevelse, og holder i reglen en passende
tiltale til de unge. Alt går nu meget fredelig tilved denne lejlighed;
men endnu så sent som 1837 haves der mindelser om den akademi
ske uros tid, som artiumstiden i gamle dage havde været, og mod
hvilken rektor og konsistorium måtte træde i kamp.
At trosbekendelsen ikke udelukker fra optagelse blandt student
erne, har i hele tidsrummet været erkendt. En udtrykkelig bekræf
telse af jøders adgang til kommunitets-stipendiet gaves i 1840. Så
længe der ved skoleembeds-examen prøvedes i religion, gjaldt her en
udelukkelse, som hævedes ved denne examens nye ordning 1849.
En betydningsfuld udvidelse af retten til at blive student har
fundet sted i tidsrummets slutning, da en kgl. anordning af 25:dc
juni 1875 åbnede kvinder adgang hertil, når de fyldestgöre de samme
betingelser som de mandlige studerende, og med de samme rettig
heder, kun med nogen lempelse i henseende til theologiske studier
og en særstilling med hensyn til akademiske understøttelser.
766
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
