Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - II. Studenterne og deres vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 8 28—7 8.
Den unge student, der vil føre sin uddannelse videre, kan göre
det efter sit eget hoved. Denne akademiske frihed har i hele tids
rummet været en grundsætning. Først når en student indstiller sig til
universitetets examina, bliver der spörgsmål om visse betingelser i hen
seende dels til aflæggelse af forberedende prøve, dels til deltagelse i
undervisningen. En selvfølge er det fremdeles, at den student, der
ønsker at opnå understøttelse af stipendier, må udvise akademisk flid.
Bortset herfra, er det studentens sag at benytte den tilbudte undervis
ning og den vejledning til studiets ordning, som fastsatte planer eller
lærernes anvisninger give. I tidsrummets første tiår bestod dog endnu
en institution, hvis oprindelige tanke var, på en særlig måde at vejlede
og kontrolere studentens flid og hele øvrige opførsel, næmlig de så
kaldte private præceptorer, som studenten valgte mellem universitets
lærerne. Men denne fra fortiden arvede mentor-institution bestod
dog dengang mere af navn end af gavn. Den havde overlevet sig selv,
og lejligheden til at ophæve den kom ved indførelsen af et nyt akade
misk sportelreglement i 1839, med hensyn næmlig til den andel, privat
præceptorerne hidtil havde nydt af kendelsen for testimoniet publica.
Studentens akademiske liv er altså væsenlig kun reguleret, for
så vidt examenshensynet medfører det. De talrige examensordninger,
som perioden frembyder, skulle da her skitseres.
De afsluttende prøver, som ere de fleste studenters mål, kræve
når bortses fra den polytekniske anstalt alle en fælles forudgående
prøve af almen videnskabelig, ikke speciel faglig karakter. Denne var
i tidsrummets første halvdel en kombineret filologisk-lilosofisk prøve,
den såkaldte ”anden examen”. Men den forandrede skoleordning førte
en stor del af denne examens stof over til skolen; kun filosofien blev
tilbage, og forskellige bestræbelser for at forøge dens omfang med nye
fag have ikke vundet tilslutning. Som filosofisk prøve har den dernæst
undergået den skæbne, at blive stedse mere indskrænket gennem en
række af bestemmelser 1847, 1850, 1871 —, så at den nu kun har
ét fag: filosofisk propædeutik. Den skal være aflagt af alle, der ville
indstille sig til en afsluttende prøve; kun for de ved fremmede uni
versiteter immatrikulerede gælder en særordning. Den forudsætter et
års kursus; men medens tidligere hele ”rus-året” regelmæssig udeluk
kende ofredes til det forberedende studium, er det ved den nye ord
ning og den stedse stærkere indskrænkning af omfanget forudsætningen,
at fagstudiet samtidig bör begyndes og derfor ikke forlænges med det
år, som skolen har taget.
Særlige forberedende prøver kræves ved enkelte afsluttende examina:
således en prøve i hebraisk og cu i patristisk latin ved den theologiske
embedsexamen, foranledigede dels ved forandringerne i skolernes under
visning, dels ved examenssprogets overgang til dansk, men navnlig
en naturvidenskabelig forprøve ved den lægevidenskabelige examen,
767
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
