Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN 1 SVERIG.
fang. For den stedse stærkere opposition var denne methode, som
allerede Bouillier (”Histoirc de la philosophie Cartésienne” 11, p. 550)
har bemærket, ”en krigsmaskine mod den gamle sociale bygning”.
Som Locke havde spurgt om vor erkendelses oprindelse og elementer,
således spurgte man nu om de herskende sociale magters berettigelse,
så dem som frugter af bestemte betingelser og søgte måske endog at
eftergøre dem. Man kan ikke forklare den franske materialisme ud
af Locke alene, men må tage de daværende åndelige og sociale for
hold med i betragtning et exempel på, hvad vi have fremhævet i
indledningen; at man ej altid kan udlede den ene filosofiske retning
af den anden, men må tage hensyn til faktorer, der ligge udenfor
filosofien. Materialismen selv var et våben, man greb til som det
mest forsvarlige og lettest tilgængelige. Når man læser ”Systeme de
la nature”, får man snarere indtryk af en religiøs og politisk pamflet
end af et filosofisk værk; det har en afgjort polemisk karakter. Det
forekommer mig derfor at være fuldt berettiget, når Alb. Lange i
sin ”Geschichte des Materialismus” forkaster den navnlig ved den
Hegelske skoles indflydelse gængse historiske opfattelse, i følge hvilk
en materialismen udledes af erfaringsfilosofien. Den optræder jo
desuden forud for Locke, hos Hobbes, ligesom den i Frankrig op
træder forud for Condillac, hos La Mettrie.
I øvrigt antyder prof. Nyblæus selv, at den rette udvikling af
Locke’s principer fører gennem Berkeley og Hume til Kant. Hvad
det gjaldt om, var at få selve begrebet ”erfaring” nærmere undersøgt.
Men i følge prof. Nyblæus er erfaringsrnethoden nødvendigvis be
hæftet med den populære forestillingsmådes urigtige forudsætninger,
og han vil derfor have denne methode helt ophævet. Historien har
efter hans mening også holdt dom over Locke og hans methode.
Han skildrer gangen i filosofiens historie i det 18de århundrede på
følgende måde.
Berkeley og Flurac viste, at vi ikke have nogen ret til at statu
ere ”ting” udenfor bevidstheden, da vi hele tiden kun have med vore
egne fornemmelser og forestillinger at gøre. Erkendelsen kan ikke
uden selvmodsigelse opfattes som en relation til ydre genstande, da
disse netop først blive til for os i og ved erkendelsen.
Men foruden denne negative kritik blev der også nedlagt ind
sigelse mod Locke’s empirisme fra et standpunkt, der vel var be
slægtet med den, men i sin ethiske tendens hævede sig over den.
Der var en række forskere, som vel ikke formåede videnskabelig at
bemægtige sig principerne for en højere og idealistisk anskuelse, men
som dog havde anelser om en sådan. Disse forskeres retning betegn
er forf. som ”højere empirisme”, i modsætning til Locke’s empirisme
som den lavere. ”Den højere empiriske realisme har det fælles med
den lavere, at den sætter det absolute i naturen eller i den i rum
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
