Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og tid givne virkelighed. Men medens den lavere empiriske realisme
så godt som udelukkende reflekterer på selve den fysiske realitet
eller materien (stoffet, hvoraf de sanselige ting bestå), så reflekterer
derimod den höjere empiriske realisme på tingenes formelle side,
på deres formbestemthed, eller med andre ord; på ordenen, sammen
hængen, lovbundetheden i verden og principerne for dem” (I, 1 p. 289).
Det mangelfulde også ved den höjere empirisme er, at den ikke søger
den sanselige (relative) verdens grund og endemål i en selvstændig
nsanselig virkelighed (I, 1 p. 91). Til denne retning henfører forf.
Rousseau, Herder, Lessing, og i Sverig Thorild og Ehrensvård. Men
för forf. går over til at skildre disse to mænds virksomhed som tænk
ere, dvæler han først ved Lockianismens dygtigste repræsentanter i
Sverig: Leopold (f. 1756, d. 1829) og Rosenstein (f. 1752, d. 1824).
Medens den sidstnævnte ganske støtter sig til Locke, Condillac
og Helvctius, er Leopold egenlig kun Lockianer i theoretisk hen
seende. Fra erfaringen stammer alt erkendelsesindhold, og fornuften
kan ikke gå ud over den. Men vi besidde en anden, höjere sans
foruden den, der er rettet mod det ydre: ligesom den ydre sans
underretter os om fysisk existens, således underretter den indre os
om moralsk fortræffelighed. Den moralsk-æsthetiske følelse er sup
plement til den theoretiske metafysik, og først derved bliver egenlig
filosofi mulig, som ikke blot er tjænerinde for erkendelseslysten, men
beskytterindc af menneskehedens höjeste moralske interesser. Vore
höjeste anskuelser kunne ikke göres afhængige af den videnskabelige
forskens resultater. Det er pligtstridigt at betvivle realiteten af de
til den moralske bevidsthed uadskillelig knyttede sandheder (Gud,
forsyn og udødelighed). Til det ”natur-absoluta” (o: ”de yttersta vil
koren för all möjlig existens”) må altså föjes det ”moral-absoluta”
(o; ”den högsta lagen för all menniskans fria verksamhet”). (I, 1 p.
134 ff, 142—149).
I Leopold’s karakter som tænker finder forf. et udtryk for den
svenske nationalånd, der også indenfor den filosofiske spekulations
område karakteriseres ved en overvejende retning mod det praktiske
og en dermed sammenhængende dyb bevidsthed om personlighedens
og det oversanseliges realitet.
Den harmoni mellem theori og praxis, natur og ånd, som Leo
pold ikke kunde nå, var derimod for Thomas Thorild. (f. 1759, d.
1808) indholdet af den anskuelse, hvori hans revolutionære ånd fandt
hvile. Begejstret af Rousseau og hans natur-evangelium optrådte han
først som den nye poesis (Young’s, Klopstock’s og Goethe’s) forkæmp
er mod den af Kellgren repræsenterede franske skole. Utilfreds
med, at Gustav IH’s regering ikke vilde gå ind på hans forslag om
udvidet trykkefrihed, drog han til England for at grundlægge en
verdensrepublik, der skulde styres af genier og helte. Han udrettede
38 NORDISK TIDSKRIFT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
