Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) ”Svenska siare ock skalder”. (Upsala 1847) IV. p. 12.
FILOSOFIEN I SVERIG.
intet for sin hensigt; derimod gjorde han i London bekendtskab med
Swedenborg’s skrifter. Efter sin hjemkomst til fædrelandet fortsatte
han sin æsthetiske og politiske polemik, og da han efter Gustav lll’s
død i et til rigsforstanderen stilet skrift gav sin begejstring for den
franske revolution luft, blev han dömt til landsforvisning. Dog fik
han en årlig understøttelse af regeringen og blev et par år efter
professor i Greifswalde, hvor han levede sine sidste år og forfattede
sine vigtigste filosofiske skrifter (til dels på tysk).
Thorild kaldte selv (i et brev) sin filosofi for naturalisme. Han
ønskede at kunne sige, når han døde; ”Jag såg naturen!” Men
”natur” tages så her ikke i den betydning, i hvilken vi have taget
dette ord i indledningen, når vi talte om naturalisme. Vi forstod ved
”natur” det i erfaringen (den indre og den ydre) givne virkelige, der
underligger bestemte love og udvikler sig under bestemte betingelser.
Thorild derimod anskuer naturen lige så meget digterisk som filo
sofisk; hans spekulation er, som Atterbom *) har udtrykt det: ”en sig
i tanke bekræftende poesi”. Han anskuer naturen som en stor og
dyb harmoni, som en i uendelige, individuelle former åbenbaret hel
hed. Virkeligheden er kærlighed i foi skellige grader. Alle særskilte
væsener ere kun forskellige grader eller former, i og gennem hvilke
alkærligheden udvikler sit indhold, enkelte toner i den store ver
densmelodi (”nur wegen der melodie sterben die tone”, siger han
etsteds). Ethvert enkelt væsen kan kun forstås ved henblik på de
andre væsener, fra hvilke det kun i graden er forskelligt; individua
litet er ”quantum des quale”, og det er spekulationens opgave at be
stemme” quantum dati ” i hvert enkelt tilfælde, og dermed hvert
enkelt væsens plads i det store hele. Filosofien er ”archimetri”, o:
lære om det evige verdensmål; dens opgave er ”vide quantum !"
(”känn förhållandet!”).
Den abstrakte tanke kan ikke opfatte tilværelsens levende, arti
kulerede system. Derfor polemiserer Thorild mod Kant, Fichte og
Schelling, hvilke han betragter som repræsentanter for den abstrakte
tankeretning, der i stedet for at have blikket vendt mod det hele,
ser så lidet som muligt og altid det ene uden det andet. Der skal
ingen skilsmisse være mellem tanke og fornemmelse; i den sande
viden forenes tankens höjde og fornemmelsens dybde. Thorild for
drer en slags intellektuel anskuelse, et ”allblick”, der ved et ”götter
blick der allvergleichung” omfatter på én gang det mest universelle
og det mest individuelle, eller rettere alt individuelt. Den, siger han,
der i sin theori om universet ikke går ud fra følelsen, går glip af
kraften, sjælen, guddommen i naturen og ser i denne kun en død
mekanisme. Følelsen, hvor det abstrakte og konkrete endnu ikke
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
