Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVEKIG. 46
pirismen), bevidstheden som en tom form, der først skulde producere
sit indhold. Men produktion er bevægelse, udvikling, og forud
sætter altså tiden; følgelig bliver alt åndeligt liv opfattet som endeligt.
Skönt Schelling og Hegel søgte at råde bod på Fichte’s ensidighed,
lide deres spekulationer dog af samme væsenlige mangel som hans;
ingen af dem kan opfatte det åndelige liv anderledes end som suc
cessivt udviklende sig, og altså endeligt og relativt. ”Visselig er det
faktisk, at den menneskelige bevidsthed udvikler sit indhold succes
sivt (i tiden); men dette udtrykker kun en mangel eller begrænsning
hos os og kan følgelig ikke ligge i bevidsthedens egen natur som
sådan eller have nogen gyldighed for den til sit begreb svarende be
vidsthed (den absolute personlighed).” Dette have først svenske forsk
ere (Grubbe og Boström) indset. (1, 2 p. 122—127).
Förend vi følge forf. videre i hans skildring af, hvorledes Kant’s
filosofi blev modtagen og bearbejdet i Sverig, må vi indskyde nogle
bemærkninger i anledning af hans kritik af Kant.
Der er én ting, hvori Kant er aldeles enig med empirismen, næm
lig det, at al vor erkendelse må hentes fra erfaringen. Når tanken vil
gå på egen hånd, bærer den sig ad som duen, der, fordi farten går
rask i den atmosfæriske luft, troede, at den vilde gå endnu bedre i
det tomme rum. Men det er selve begrebet ”erfaring”, Kant under
kaster en prøvelse, som fører til det resultat, at alle vore erfaringer
efter deres form ere bestemte ved vor bevidstheds natur. Ved ana
lyse af vor erfaringserkendelse søgte han lovene for bevidsthedsfunk
tionerne, hvilke love i følge sagens natur må gælde for alt det ind
hold, der udvikles og bearbejdes gennem disse funktioner. Medens
Locke kun havde anerkendt bevidsthedens aktivitet ved dannelsen af
de sammensatte forestillinger, påviste Kant en sådan psykologisk ak
tivitet ved dannelsen af de mest elementære sansebilleder.
At også kvaliteten af vore fornemmelser, ikke blot de former,
hvori de ordnes, beror på vor organisation, behøvede Kant ikke særlig
at indskærpe, da det var bragt til foreløbig klarhed ved de tidligere
filosofers lære om de sekundære kvaliteter. Når han alligevel skelnede
mellem stof og form, således at stoffet var givet, medens formen
skyldes vor virksomhed, så var det sikkert ikke hans mening, at der
nogensteds’ i løbet af bevidsthedens udvikling skulde kunne påvises
et aldeles uformet stof. Når bevidstheden som han lærte i sit
væsen er synthese, sammenfatten til enhed, så må dette karaktermærke
gælde for alt, hvad der kommer frem i bevidstheden. Kant’s theori
er her bleven bekræftet ved den nyere sansefysiologi. Lige fra sin
fødselsstund er enhver fornemmelse bragt i forbindelse med andre
fornemmelser og bestemt ved dem. Stoffet i og for sig bliver da
kun noget, hvortil vi nærme os, jo simplere bevidsthedens sammen
sætning bliver. Det rene stof er (som en af Kant’s skarpsindigste
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
