Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
disciple, Sal. Maimon, udtrykte det) et differential, der ikke træffes og
ikke kan træffes i nogen virkelig bevidsthed. Enhver virkelig for
nemmelse har altid en vis form. For at der skal være bevidsthed,
må der være flere fornemmelser givne; men de må ikke blot være
som flere; kun ved deres enhed i erindringen er bevidstheden til.
Ethvert bevidsthedsöjeblik sammenfatter stedse flere öjeblikkc.
Når Kant alligevel siger, at en genstand kun bliver os given
derved, at den påvirker vor forestillingsævne på en vis måde, lader
han sig af den populære udtryksmåde forlede til at sammenblande et
faktum med dets forklaring. Faktum er det, at vi se, høre etc.; men
at det, vi se og høre, også skulde existerc, selv om vi eller andre ikke
se og høre det, derom kunne vi naturligvis umulig vide noget. Men
Kant vilde også uden skade for sin theori have kunnet holde sig til
det simple faktum, at noget er os givet, at vi se, høre, i det hele iagt
tage det. Dette er det faktum, erkendelseslæren har at gå ud fra og at
analysere. Det virkelige er det, vi opfatte som virkeligt, det, vi,
så meget vi end måtte krympe os derved, til sidst må lade stå, som
det er, det, vi ikke kunne andet end anerkende. Men det. at vi
”ikke kunne andet”, er åbenbar et rent subjektivt kriterium, og et
andet kan der efter sagens natur ikke gives. For drømmeren er
hans dröm virkelighed; men når han vågner, opdager han, at hans
dröm kun var en illusorisk virkelighed, der blev bestemt ved en mere
omfattende virkelighed og finder sin forklaring i denne. Ingen enkelt
sanseiagttagelse og ingen særlig tankeakt lærer os virkeligheden at
kende; dertil udfordres en bestandig fornyet og aldrig afsluttet sam
menfatten af gamle og nye erfaringer. Så langt vi kunne gå i drömme
uden at støde på skærende modsigelser eller stridende erfaringer, så
langt tro vi også på drömmens virkelighed. Men der kommer et
punkt, hvor tråden brister. Selv den mest systematiske dröm er kun
et fragment i forhold til den totalitet, vor vågne erfaring fremstiller
for os. Og på lignende måde går det med dem af vore ideer, der
ikke have rod i virkeligheden; tidligere eller senere vil deres be
grænsning vise sig, og det opdages, at der er mere i himlen og på
jorden, end vi tænkte i vor filosofi.
Vor erkendelses udvikling er altså en fremskridende overgang
fra dröm til virkelighed, og vort virkelighedsbillede er stedse kun
relativt. Jo flere nye ting der blive os ”givne”, og jo bedre vi forstå
at gennemtrænge og analysere det givne, des bedre erkende vi virke
ligheden. Men gives der da ikke en absolut virkelighed, hvorfra alt
det stammer, der bliver os givet? Her komme vi over på et nyt
område, hvor den metafysiske theori afløser den logisk-psykologiskc
analyse; og for at have fast grund under fødderne er det af vigtig
hed ikke at sammenblande disse to ting, således som den populære
opfattelse og mange filosofer göre.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
