Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVETUG.
har med at göre, er altså det i erfaringsvidenskaben givne og det
gör en anderledes stærk modstand mod spekulativ behandling, end
experientia vaga, hvor der ingen bestemte love er, som kunne brydes.
Det hor bemærkede gælder vel i særegen grad om den ydre natur,
men det finder dog også fuld anvendelse på det psykologiske område.
Den empiriske psykologi er endnu så langt tilbage, at man skulde
synes, det måtte være af störste betydning for filosofien at anvende
så mange kræfter som muligt på den for at skaffe sig et solidt ud
gangspunkt for sine spekulationer. Hele den nyere filosofis karakter
er betinget ved bevidstheden om nødvendigheden af et sådant psyko
logisk grundlag, og denne er også anerkendt i den Boströmske methode,
således som prof. Nyblæus har fremstillet den. Men den vanskelighed,
der så let leder psykologen på fejlspor, næmlig sammenblandingen af
de egenlige psykologiske kendsgerninger med deres forklaring eller
med den værdi, man sætter på dem, denne vanskelighed ligger den
Broströmske psykologi i höj grad under for. Den forudsætter, at de
i den umiddelbare følelse ligger et oprindeligt idéindhold skjult, som
det blot gælder at få frem for dagens lys. Den skelner mellem en
lavere og en höjere side i menneskets natur, af hvilke hin skal være
rettet mod det sanselige, denne mod det usanselige. Forskellen imel
lem disse to sider er kvalitativ, o; gælder ej blot graden, men art og
indhold. Mennesket har altså ét indhold, én verden i sine lavere føl
elser, en anden i sine höjere følelser. (Nyblæus, I, 1 p. 39, 172, 192
o. fi. st.). Men her savner psykologien nöjagtig undersøgelse. Hvad
vil det sige, at en følelse har et indhold? Følelsen er i sig selv kun
følelse, rent subjektiv tilstand; hvad der har et indhold, ere de fore
stillinger og tanker, der fremkalde den, eller som den fremkalder.
Men hvorfra komme så igen disse forestillinger, og hvorfra få de deres
jorskellige indhold? Her vil der være plads for mange slags spe
ciellcrc undersøgelser, ikke blot psykologiske i snævrere forstand, men
også historiske. Et umiddelbar givet bevidsthedsindhold er aldrig et
sidste, som man uden videre kan lægge til grund; det har sin histo
riske oprindelse og udvikling, og først når man kender den, kender
man det. Det er altså meget misligt at drage metafysiske slutninger
fra et sådant bevidsthedsindhold og især når æsthetiske og ethiske
værdibestemmclser spille en rolle med. Begreber som ”höjere’ og
’ lavere” ere netop kun udtryk for den værdi, vedkommende fænomener
kunne have fra et ethisk synspunkt, men bör ikke spille nogen rolle
i psykologien som rent theoretisk disciplin. En sådan inddeling vilde
svare til, om en anthropolog inddelte menneskeracerne eller en bota
niker planterne i skönne og hæslige. Og man kan i hvert tilfælde
ikke fra disse værdibestemmelser slutte, at der er en kvalitativ forskel
mellem fænomenerne: som skönne og hæslige planter kunne være meget
nöje beslægtede, således kunne sjælelige fænomener rent psykologisk
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
