- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
109

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM LIVSFORSIKRINGS VÆSENET.
Derimod er dér andre, i hvilke man ved udtrædelsen må give erstat
ningen i form af en mindre forsikring end den oprindelig tegnede,
men af samme art. Hertil hører f. ex. forsikring af enkepension, hvis
priser ere beregnede på, at anstalten slet ingen udbetaling får at præ
stere, dersom hustruen dør för manden, og ved hvilken anstalten altså
vilde tabe, dersom manden kunde få en kontant godtgørelse, når han
hævede forsikringen på et tidspunkt, hvor hustruen måske var bleven
uhelbredelig syg.
Godtgørelserne kunne blive meget forskellige, alt efter forsik
ringens beskaffenhed. Medens interessenten i nogle tilfælde intet får,
kan i andre godtgørelsen andrage endog mere, end han i det hele
har indbetalt; og de resultater, hvortil opgørelsen fører, kunne ofte
for en ukyndig betragter se meget urimelige ud, når de ere i bedste
overensstemmelse med de naturlige principer for deres beregning.
Af det her udviklede vil det ses, at der for den formue, en livs
forsikringsanstalt efterhånden opsamler, altid må være en grænse,
under hvilken den ikke må komme ned. Der må naturligvis i et
hvert tilfælde være så megen formue til stede, at interessenterne, hvis
de alle på én gang udtrådte, kunde få udbetalt de godtgørelser, der
efter de pågældende statuter vilde tilkomme dem for deres allerede
præsterede indbetalinger; eller at der, hvor godtgørelsen skulde gives
i form af en nedsat forsikring, haves den dertil svarende værdi i be
hold. Men da interessenterne i reglen ikke ved udtrædelsen helt få
erstattet forsikringens mathematiske værdi, er dette ikke nok. Der
må mindst findes så stor formue, at denne i forbindelse med den
værdi, der repræsenterer alle interessenternes endnu tilbagestående
indskudsbetalinger, er tilstrækkelig til at dække værdien af alle de for
pligtelser, som til det givne tidspunkt hvile på anstalten. Har anstalten
netop en så stor formue (den ”fornødne formue”), vil dens status ba
lancere; men den bør, for at kunne møde tilfældige tab, have en re
serve derudover.
Der må derfor jævnlig foretages sådanne opgørelser af anstaltens
samlede ansvar og deus tilgodehavende hos de forsikrede, at man
kan komme til kundskab om den fornødne formue. Efterhånden som
en livsforsikringsanstalt får flere og flere deltagere, og efterhånden
som den bliver ældre, vokser den formue, den bør eje. For større
anstalter, der have bestået i en længere årrække, udgør den fornødne
formue meget anselige beløb. Store summer blænde, og man ser
ofte heldigvis sjældnere i Norden —, at selskaberne gøre reklame
med, at de i opsparet formue eje så og så mange millioner. Den
blotte angivelse af dette tal giver dog aldrig nogen oplysning om
nnstaltens vederhæftighed. Det er kun en opgørelse, der kan vise,
om kapitalen er tilstrækkelig, og hvorledes institutets stilling virkelig er.
109

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free