- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
110

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDISK TIDSKRIFT.
Ved en slig opgörelse må man, ligesom ved tarifberegningen,
vælge en dødelighedstavle og en rentefod, som man lægger til grund.
Man må herved til en vis grad atter gå efter et skön, og forholdsvis
små forandringer i disse elementer kunne give meget store forskellig
heder i det endelige resultat. Det er derfor nødvendigt, at valget sker
med skarp kritik af de mangfoldige forhold, der herved komme i be
tragtning, og at man ved bedømmelsen af, hvor megen reserve det må
anses for passende at have udover den fornødne formue, er forsigtig
med hensyn til den pålidelighed, man tillægger opgørelsens resultat,
der naturligvis aldrig kan blive mere end et overslag.
Bn fuldstændig opgørelse kan ikke foretages uden detailkundskab
til alle anstaltens forsikringer, og et rimeligt skøn om institutionens
soliditet er end ikke muligt, uden at regnskabet er affattet i en meget
udførlig form og på en bestemt måde. Men dette sker sjælden, og
interessenterne ere derfor i reglen ude af stand til, selv med den
kyndigste bistand, at danne sig nogen mening om, hvor sikkert deres
tilgodehavende er anbragt. Det er derfor af største betydning for dem,
at de kunne have fuld tillid til, at de ved opgørelserne få et så vidt
muligt sandt billede af anstaltens økonomiske tilstand. Dette er så
meget vigtigere, som en livsforsikringsanstalt ikke behøver at standse
sine betalinger, om end dens kapitaler ere mindre, end de burde være,
men i lange tider kan skjule indre forfald, dersom den ved at tære
på formuen tilfredsstiller de øjeblikkelige krav. Når så engang for
retningen brister, antager det tab, der måske vilde være moderat, hvis
anstalten havde afviklet sine forhold straks, da formuen gik ned under
det nødvendige minimum, desto større omfang.
Hvor ingen offenlig kontrol føres med livsforsikringsanstalterne,
hvor der end ikke er foreskrevet en bestemt oplysende regnskabsform,
er der således altid en mulighed til stede for, at en og anden anstalt
kan føre en usund tilværelse. Erfaringer andensteds fra have vist,
at denne mulighed ikke er noget hjærnespind. At sligt ikke hidtil
er sket i de nordiske riger de tilfælde, hvor staten har været garant
og har måttet holde interessenterne skadesløse, vedkomme os ikke
her —, er ikke lovgivningens skyld. Selskaberne i Norden have
megen frihed. I Danmark skulde indtil 1861, og i Norge og Sverig
skulle endnu anstalterne, inden de træde i virksomhed, forelægge
deres statuter til regeringens stadfæstelse. Men dette er kun en ringe
betryggelse. En egenlig livsforsikrings-lov, der således som det
f. ex. er tilfældet i England hjemler staten ret til under visse om
stændigheder at beordre en anstalts forretning standset og forpligtel
serne afviklede på en lempelig måde, medens det endnu er tid, har
hidtil ikke existeret i noget af de nordiske lande. Hvorvidt en be
vægelse, der i de aller seneste år har ytret sig indenfor selve forsik
ringsanstalterne i Sverig til fordel for denne mangels afhjælpning,
vil bringe noget endeligt udbytte, må fremtiden vise.
110

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free