Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LI VSFORSIKUINGSYÆ SENET.
Y.
Den sikkerhed, et livsforsikringsinstitut kan byde sine interes
senter for, at de af det indgåede forpligtelser også ville blive opfyldte
i deres hele omfang, er overhovedet af en så fremragende betydning,
at alle andre hensyn må underordnes hensynet til denne. Man betror
anstalten penge, for at den skal yde udbetalinger, der måske ikke
forfalde förend om årtier, og hvoraf éns efterladtes velfærd muligvis
er afhængig. Og man kan ikke, hvis engang en statusopgörelse får
et ugunstigt udfald, uden videre gå til en anden, således som man
kan, når talen er om brandforsikring. Bortset fra, at man i mellem
tiden er bleven ældre, og at en ny forsikring derfor sædvanligvis
bliver dyrere herpå kan for en del godtgørelsen ved udtrædelsen
bøde —, må man erindre, at der til tegning af enhver forsikring, ved
hvilken det er i anstaltens interesse, at den forsikrede lever så længe
som muligt, må fordres bevis for, at hans helbredstilstand ikke er
ringere end den for hans alder normale, og at der siden indtrædelsen
kan være indtruffet sådanne forandringer med helbreden, at den på
gældende måske slet ikke kan blive optagen andensteds. Der må der
for, når en livsforsikringsanstalt begynder sin virksomhed, straks
kunne bydes interessenterne en större garanti end den, der alle
andre organisationsspørgsmål fraregnede ligger ien med al mulig
omsigt fastsat indskudstarif, ved hvis beregning der, som vi have set,
skal skönnes om dødelighedstavle, skal skönnes om rentefod, og ende
lig skal skönnes om tillæg til nettopræmien.
Denne yderligere sikkerhed kan nås ad forskellig vej, og herved
skille livsforsikringsanstalterne sig i forskellige grupper.
Hvor staten tager indretningen af en sådan anstalt i sin hånd, ligger
det nærmest, at staten selv iudestår for opfyldelsen af anstaltens for
pligtelser. Dersom dette sker, og det da tillige bestemmes, at ind
skuddene ikke skulle indgå i statskassen, men at anstalten selvstændig
opsamler sine kapitaler,, så at interessenterne ikke gå glip af den
sikkerhed, de have i formuen, da må der siges at være opnået
den störst mulige betryggelse. Dette er tilfældet med den nu i Dan
mark bestående ”Livsforsikrings- og forsørgelsesanstalt af 1871”, der
i sig har optaget de i 1842 oprettede to tidligere nævnte anstalter.
”Den almindelige enkekasse” stiftedes ligeledes under statens garanti,
og for dennes vedkommende har garantien på den tydeligste måde
godtgjort sin nytte, idet kassens kapitaler for længst have vist sig at
være utilstrækkelige. Det er dog det sædvanlige, at staterne helt
overlade livsforsikringsvæsenet til private anstalters forretning. I Eng
land kan der direkte hos staten tegnes visse forsikringer i en meget
begrænset målestok, og andre steder findes enkeltvis statsinstitutioner,
der påtage sig forsørgelse!’ alene eller nærmest for statens egne embeds-
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
