Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITER. ATUROFVERSIKT.
anledning til en lille afhandling ”til Fru S. Bryskes Amindelse”, hvori han
har samlet oplysninger og aktstykker vedrorende denne dame ( Danske Maga
zin 4:de R. IV. B. 11. 4). Som et særdeles brugbart hjælpemiddel ved rets
historiske undersøgelser kan nævnes rektor G. F. V. Lunds ”det ældste dan
ske Skriftsprogs Ordforråd”, en ordbog over alle i det ældste danske fore
kommende gloser. Som bidrag til oplysning om middelalderens kilder skal
endnu anfores, at registrator Piesner i gehejmearkivets årsberetninger (VI. 2)
har meddelt et facsimile af et fragment af Saxo Grararaaticus, som han har
fundet i gehejmearkivet; den vedkommende kodex formodes at have tilhört
klostret i Yæ (senere i Bekkeskog) i Skåne. Nogle andre blade af et hånd
skrift af Saxo ere som bekendt fremkomne i Angers, og det kgl. bibliothek i
Kobenhavn har ved udenrigsministeriets mellemkomst tilbyttet sig samme
for et fransk håndskrift. Disse få pergamentsblade indeholde så mærkelige
varianter og interlinearglosser til den overleverede Saxo-text, at man kan vænte,
at offenliggörelsen i fotolithografisk form, som forhåbentlig ikke længe vil
lade vænte på sig, vil give forskerne meget hovedbrud.
Ikke få större arbejder have behandlet oldtidens historie, således Vilh.
Thomsen, the relations between Ancient Russia and Scandinavia; Steenstrup,
Vikingetogene mod Vest i det 9 Arh. (Normannerne IL); Rosenberg, Nord
boernes Andsliv fra Oldtiden til vore Dage. 1. Hedenold; A. D. Jørgensen,
den Nordiske Kirkes Grundlæggelse og förste Udvikling (4:de og s:te hæfte),
men da disse arbejder alt ere omtalte eller ville blive udforlig anmeldte i dette tid
skrift, vil der ikke være anledning til at gå ind på deres indhold. Her skal
kun et punkt beröres, nemlig at Jørgensen i det sidst anförte værk, som og
i tidligere arbejder, hævder, at Svolder-slaget fandt sted i året 1002. Imod
denne antagelse har kand. Björn Olsen skrevet en afhandling i Arböger for
Nord. Oldk. (1878), hvor han hævder Are Frodes udsagn og den almindelige
antagelse om, at slaget forefaldt i året 1000, ligesom han også behandler
andre punkter af kronologien i Olaf Tryggvasöns regering, navnlig hans
förste år, og således sætter hans tronbestigelse til foråret 996. En anden
kronologisk studie er overlærer Hovgårds undersøgelse om, i hvilket år Absa
lon blev valgt til ærkebiskop, hvori han fastslår, at han blev valgt 1178 og
indviet 1179 og ikke et år tidligere, således som det i nyere tid oftere har
været antaget (Hist. Tidsskr. VI). S. M. Gjellerup har givet flere studier
over de soranske stifteisers historie (H. T. VI) ; O. Nielsen har afsluttet sin
skildring af ”Kjöbenhavn i Middelalderen”, hvilken A. D. Jörgensen i en af
handling (Årböger f. AT. Oldk. 1877) kalder et af vore mest fortjænstfulde
særskrifter, i det han dog bekæmper nogle af Nielsens meninger og således
antager, at det ældste Köbenhavn må söges i gaderne ved stranden og om
kring Nicolai-kirke, der har været byens ældste kirke, ikke derimod Frue
krike. Om tvende afbildninger af personer af kongelig æt er der bleven min
det i E. Löfflers afhandling om Karl den Danskes Billede i Kirken St. Sau
veur i Briigge, hvor det söges hævdet dels, at billedet er forskelligt fra det,
som findes i Montfaucons Moiiuraens, dels at det skriver sig fra Karl den
Danskes tid og fortjæner navn af portræt {Årböger f. N. O. 1877). Prof. Kor
nerup har givet en afbildning af dronning Margrete Sarabirias billede i Do
beran, der antages udfort kort efter dronningens död og i alt fald næppe er
yngre end begyndelsen af 14:de årh. I en anden afhandling har Kornerup
beskrevet Skjalm Hvides Slægts Grave og Skjoldmærker i Sorö Kirke og ud
taler, at de ældste af disse skrive sig allerede fra det 13:de årh. {Arböger
f. N. O. 1877).
Den yngre Middelalder har, som det har været dens skæbne i de senere
år, ingen dyrkere fundet; en mindre afhandling af A. D. Jörgensen om Val-
Nordisk Tidskrift. 12
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
