Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
demar Atterdag og Erland Kalv, hvori tillige nogle bemærkninger om op
rindelsen til denne kongs tilnavn gives, er den eneste, der kan nævnes (Hist.
Årbog 1878). Derimod findes der en stor del bidrag til reformationstidens
historie. Et vigtigt kildeskrift til belysning af Fredrik Ls tidsalder er så
ledes begyndt at udkomme, nemlig denne konges ”Danske Registranter” (förste
halvbind), udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup af Selskabet for Udgi
velse af Kilder til dansk Historie. Dette Selskab, der består af en del i
Kobenhavn bosiddende yngre historikere, er bleven stiftet under fölelse af, i
hvor höj grad studiet af dansk historie lider ved, at mange af vore vigtigste
kildeskrifter endnu henligge undgivne i arkiverne, og selskabet har til for
mål at offenliggöre historiske kilder på den måde, at udgivelsen sker ved
et eller flere medlemmer af selskabet eller ved udenfor stående, dog således at
de almindelige regler for udgivelsesmåden vedtages af selskabet, og at ud
givelsen kontrolleres gennem et af selskabet nedsat udvalg. De nævnte re
gistranter og dernæst en udgave af Kristian IY:s egenhændige breve, som
straks skal omhandles, have været de förste frugter af selskabets virksomhed.
I den förste af disse böger meddeles kongebrevene fra Fr. Ls regering enten
i ordret aftryk eller, når brevet ikke har stor vigtighed eller alt er trykt og
let tilgængeligt, i uddrag. Et af de navne, som ofte kommer igen i disse
registranter, er Wulfgang von Utenhof, der var tysk kansler hos kong Fre
derik og hos hans efterfølger, en af de mange tyske hofraænd, som Gottorperne
indkaldte i landet for at styrke deres magt; han hjalp således kongen i det
statskup, denne udförte, da han 1536 med hjælp af tyske tropper lod bisperne
fængsle og införte reformationen. Utenhof, der var en fremragende statsmand
er også mærkelig ved, at han ingenlunde var venlig sindet mod Holstenerne,
tvært imod vilde han bekrige dem som kongemagtens fjender ikke mindre
end han vilde fejde mod den danske adel. Midlet hertil skulde være stedse
”mehr teutscher Leut ins Eeich schieben”, og når tidens fylde kom at over
give landet til Tyskerne. Skönt hans anskuelser vare så fjendske mod det
danske folk, kan man kun agte den dygtighed, ihærdighed og trofasthed,
hvormed han tjænte sine planer og sin konge. Disse oplysninger om Utenhof
skyldes en udforlig biografi af adjunkt Heise i Hist. Tidsskr. VI., hvilken
afhandling også i andre retninger giver vigtige oplysninger om denne tid. I
et tillæg undersöger Heise spørgsmålet om ”Johan Rantzov og Hertugdom
mernes Deling 1544”, da Kristian 111 gav sin broder Adolf den gottorpske
del, sin anden broder Hans den ældre den haderslevske, og selv tog den
sönderborgske del. Den gamle statsmand Johan llantzov siges at have mod
sat sig denne deling, og, da den fandt sted, nedlagde han sine embeder. Denne
hans fremfærd har man i almindelighed antaget grundet i, at han forudså
den ulykke, som måtte ramme Danmark, når man skilte Sønderjylland fra
kronen, men Heise vil hævde, at Ranzov især har kæmpet for et Schlesvig-
Holstein, ligesom han har önsket Holstenernes herredomme i Danmark, hvad
regeringen netop aller mest frygtede. Kongen foretrak da en deling, hvorved
dog en forbindelse mellem Danmark og Slesvig sikredes i en fælles konges
person, der havde del i hertugdommernes fællesregering og derhos sin særlige
andel. Vi nævnte hertug Hans den ældre i Haderslev, og det bör da be
mærkes, at K. Hansen har skrevet en monografi over denne fyrste i Hist.
Tidsskr. (VI B.). Om den fordrevne Kong Kristian den anden handler
Å. Helses bog ”Kristiem II i Norge og hans Fængsling”, men dette tidskrifts
læsere ville alt kende denne undersögelse fra en særlig anmeldelse, og jeg
skal da kun göre opmærksom på, at C. F. Bricka også har skrevet en an
erkendende og udforlig anmeldelse af dette skrift i Hist. Tidsskr., hvori recen
senten dog mener, at man bör tillægge regeringen mindre skyld for den be-
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
