Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
en noget forskellig karakter: medens de svenske skrifter i reglen gå op til
6—7 ark, nöjedes de norske og danske med tre eller fire. Arsagen til deres
forskellige lykke ligger dog vistnok især deri, at redaktionen af de dansk-norske
skrifter fra förste færd af overlod for meget til forfatternes eget initiativ, gav
dera i for höj grad lov til at bringe æraner på bane, som netop i øjeblikket
interesserede dem selv, lov til, som vi sige, at ”ride deres egen kæphest”.
Det kan vel være rigtigt nok at gå ud fra den forudsætning, at en forfatters
fremstilling vil interessere des mere, jo mere æranet netop interesserer ham.
Men det gælder först og fremmest om at få publikum til at tage bogen i
hånden; og det opnår man ikke let, uden at dens æmne og titel forud er
anbefalet til det ved at være genstand for almindelig interesse og ved i øje
blikket at stå på dagsordenen. Dette har den svenske redaktion rigtig er
kendt, og de producerende videnskabsmænd i Sverig have vist en prisværdig
disciplin ved i valget af ämner at gå ud fra hensynet til publikums tarv.
Ved de större æmiier endnu mere end ved det större arketal har den svenske
række af skrifter fået en noget bredere og mere storladen karakter end den
dansk-norske. Dog forekommer det os, at der burde göre sig en större
flersidighed gældende ved valget af æraner; den svenske redaktion synes for
meget at ville indskrænke begrebet af ”vor tids forskning” til naturforskning
og arkæologi.
I det sidst udkomne skrift, det 24de i rækken, har dr. H. H. Hildebrand
gransket de Schliemann’ske opdagelser i Hissarlik, hvor efter opdagerens forud
sætning og stadig hævdede påstand Jævningerne af det gamle Troja skulle være
bragte for dagens lys. Den mangfoldighed af forskelligartede arkæologiske
problemer, som Schliemann’s fund have stillet videnskaben, har forf. behandlet
med mangesidig og grundig kundskab og med en kritik og videnskabelig kompe
tence, der virker velgørende i en sag, som lige fra begyndelsen af er for
plumret af foregrebne meninger og inkompetente personers indblanding. Frem
stillingen er klar, livfuld og righoldig. Anmelderen, der på de fleste punkter
slet ikke har forf:s forudsætninger til at vurdere de Hissarlikske fund, må imidler
tid tilstå, at han med hensyn til et enkeltspørgsmål, som han også har gjort
til genstand for studier, ikke kan fole sig tilfredsstillet eller overbevist ved
dr. Hildebrand’s udvikling og resultat. Det gælder kærnen i hele sagen:
Har Schliemann fundet det Homeriske Troja eller ikke? Dette spørgsmål (som
ikke ligger helt inden for den forhistoriske arkæologis område) besvarer forf.
bestemt benægtende.
Der ligger en tvetydighed i dette udtryk: ”det Homeriske Troja’. Hvis
man meget formalistisk blot vil holde sig til ordlyden i det, må man vel
derved forstå Troja, netop således som Homer skildrer det. Men da der er tale
om en udgravning, ved hvilken man ikke kan finde noget digterisk, men kun
noget virkeligt, bliver spørgsmålet straks: hvorledes forholder Iliadens skildring
af Troja sig til virkeligheden? Dette spørgsmål er væsenlig af litterær-æsthe
tisk natur, og må besvares for så vidt som det overhovedet kan besvares
gennem en analyse af det Homeriske digt som digt. Den ærede forfatter
leverer i sit skrift alle forudsætningerne til lösningen af dette problem, siger
om det, hvad der skal siges; men det forekommer os ikke, at han drager
konsekvenserne deraf med hensyn til vurderingen af de Schliemann’ske fund.
Dr. Hildebrand beviser med uimodsigelige grunde og meget omstændelig
- altfor omstændelig, efter vor mening —, at de lævninger af en stad, som
Schliemann har fundet i det næst-nederste kulturlag på Hissarlik-höjen, aldeles
ikke svare til Iliadens billede af Troja, Han drager deraf den slutning, at
det ikke er det Homeriske Troja, som Schl. har fundet, og standser undersøgel
sen i denne retning ved dette negative resultat, idet han antyder, at Troja
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
