Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EITEKATUKÖFVEKSTKT.
da bör sögcs andre steder. Ulykken er den, at Schl. aldeles ukritisk af Illadens
detaljer har villet godtgöre, at hans fund virkelig var Troja; hr Hildebrand
drager til felts imod ham på hans eget terræn og slår det ene våben efter
det andet ud af hans hånd. Så triumferer han over ham og erklærer hans
påstand for falsk. Men derved er sagen ikke kommen på det rene: en sag
kan forsvares med slette grunde, som det er let at modbevise, og alligevel
være god og sand.
Hr. H. er imidlertid ingenlunde blind for, at man, i fölge de Homeriske
digtes natur, aldeles ikke kan vænte af dem en objektiv tro, endsidige en geo
grafisk nöjagtig, skildring af troiske lokaliteter. Han udtaler og godtgör, at
”de drag, som skildra trakten, äro hållna så allmänna, att de kunna ega sin
tillämplighet i hvarje land, som består af en slätt, kringsluten af bärg och
genomfluten af en flod”. I god overensstemmelse dermed udtaler han et andet
sted: ”det är för oss omöjligt att på Homeros’s detalj uppgifter grunda några
slutledningar”. Fuldkommen sandt; men den ærede forf. gör sig netop skyldig
i den fejl, hvorimod han selv advarer. At hans resultat er negativt, giver
ham ikke mere ret til at göre slutninger af de Homeriske detaljer, end Schlie
mann, hvis resultat er positivt.
De Homeriske digte, således som vi kende dem, ere ikke bievne til för
århundreder efter de begivenheder, hvorom de handle. Skjalden véd selv, at
han er en saguz-fortæiler. Han påkalder (11. 11, 485) de olympiske muser:
”1 er’ gudinder, og selv overalt er’ I vidner til alting,
Vi kun sagnet erfare og véd slet intet med vished”.
At han selv har vandret på den troiske slette, er vel ikke utænkeligt, om end
skønt der heller ikke er positiv grund til at antage det: situationen i dens
hovedtræk var jo given i sagnet, navnene på de vigtigste lokaliteter vare lige
ledes bevarede gennem tradition. I hvert fald har han vel på valpladsen,
hvis han har besögt den, snarere drömt om heltene og deres bedrifter,
end han har foretaget målinger og tegnet kort. Staden, som den var på
Priaraos’s tid, har han jo i hvert fald ikke kendt, det troiske folk aller mindst.
Hvad der har adskilt det troiske folk fra det helleniske, derom har han
så godt som ingen forestilling *), til trods for sprogforskellen lader han
hvert öjeblik Troer og Achaier tale med hinanden i ionisk dialekt. Natur
ligvis har han endnu mindre nogen forestilling om, hvad der kan have ad
skilt hans egen tidsalder i kulturhistorisk henseende fra den trojanske krigs
tid; han har kun en uhistorisk forestilling om, at livet dengang stod nærmere
ved det guddommelige. Der er ingen grund til at tro andet, end at han har
taget alle sine reale udgangspunkter for skildringen af Achilleus’s og Hektor’s
tid fra sin egen, langt senere, samtid, hvorfor også alt det meget, der findes
hos Homer af livsbilleder og virkelighedsskildringer, må tages til indtægt for
kendskabet til hans tid og ikke til den trojanske krigs. Han har til
nærmelsesvis forholdt sig til sit æmne, til Troja og den trojanske krig, som
de gamle nederlandske og tyske malere, når de fremstillede scener af bibelen
i deres egen samtids kostyme og malede Jerusalem under billedet af Kölns
eller Brugges mure og tårne. Horaer’s Troja er en græsk by fra Horaer’s tid,
i enkelte ting lidt fantastisk (Priamos’ borg), men derfor ikke mere trojansk.
*) Der er, f. ex. af Lessing, i ”Laokoon”, anfört træk af Homer, som skulle antyde
skjaldens bevidsthed om forskellen mellem Hellenernes og Troernes nationalitet. De ere i
hvert fald yderst få (og tvivlsomme). Som et træk, der kan være bevaret gennem tradition,
skal jeg heupege på, at der i Iliaden (XXI, 88) findes en antydning af polygami i asiatisk
stil, hvor talen er om Prinmos. Men denne antydning er ikke engang udfort, hvor man
ellers kunde vænfe det.
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
