Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Hvis Schliemann hændelsesvis havde fundet Jævninger af en kultur, der
virkelig svarede til den, som Homer skildrer, kunde man alene af den grund
være sikker på, at han ikke havde fundet Troja. Men man kan aldrig be
vise, at han ikke har fundet det, deraf, at hans fund ikke svare til den
Homeriske kultur. Når denne kan karakteriseres som en bronzealder heniraod
dens slutning, kan dette passe meget godt sammen med, at Schl. har fundet
Jævninger af en tidlig bronzealder. At de Hissarlikske lerkar tilhore en rent
anden kultur end de helleniske, modbeviser ikke, at Hissarlik er Troja, efter
som Iliadens skildring af den troiske kultur som væsenlig lig den helleniske
ikke har historisk værdi. At de Mykeniske fund, som jo, i fölge Schliemann,
skulle være omtrent samtidige med de Hissarlikske, betegne en mere fremskreden
kultur end disse, beviser heller intet, eftersom der intet er til hinder for at
antage, at den by, som de græske fyrster erobrede, stod på et lavere kulturtrin
end det, hvortil deres egen nation var nået.
Men hvorledes skal man finde en pröve på de Schliemann’ske opdagelser,
når man ikke kan pröve dem med de Homeriske skildringer? Vi antage, at
de afgørende beviser væsenlig må föres ad topografisk vej. Man véd jo, inden
for hvilke grænser det terræn ligger, som skal afsöges; man véd, hvilke punkter
der kan være tale om. Ornendskönt det ikke forekommer os, også efter at vi
have læst dr. Hildebrand’s bog, så meget urimeligt, at Schliemann virkelig kan
have stået i det gamle Trojas gader, og ornendskönt dr. H.’s fra de gamle
forfattersteder hentede argumenter (s. 61—62) imod, at det gamle Ilion har
ligget på det seneres plads, ikke forekomme os meget overbevisende, tro vi
dog, at Schl. både vil göre sig selv og sagen den bedste tjæneste ved ikke
at blive stående ved en undersøgelse af Hissarlik, men også stikke fingeren i
jorden på Bunarbashi og Ilieon korne. Og hvilket værd have så til syvende og
sidst disse undersøgelser? Deres värd vedkommer ganske vist kun i ringe grad
Homer. Når Schliemann har håbet af jordens skod at fremdrage storartede
real-komraentarer til sin yndlingsskjald, har han åbenbart forregnet sig slemt.
De Homeriske digte oplyses ikke, deres poetiske værd forhøjes i ingen hen
seende ved disse fund. Men det kan dog ikke nægtes, at man ved dem kan
håbe at få fast hold i et grænsepunkt mellem det historiske og det for
historiske, som kan blive af störste betydning for videnskaben, og at navnet
Troja, når der kan tilvejebringes sandsynlighed derfor, ingenlunde er et lige
gyldigt tillæg til fundene. Der er jo også begyndt fra det gamle Ægypten at
dæmre et lys over Dardanerne.
Ved det, som vi her have sagt, ere vi hele tiden gåede ud fra, at der
har været et virkeligt Troja, og at det Homeriske digt viser tilbage på en virke
lig begivenhed, uagtet det ikke fremstiller den på historisk vis, men på rent
digterisk. Der er deri intet som helst raodsigende eller urimeligt; det er jo
også den almindelige antagelse, der ikke kan rokkes ved enkelte hypotheser af
aldeles luftig konstruktion. Deler dr. Hildebrand denne anskuelse? Man
læser hele hans afhandling igennem i den mening, at han i alt fald antager
byens existens og föres af ham gennem en hel række reflexioner, som alene
have nogen betydning under denne forudsætning, indtil man på den aller sidste
side får at vide, at ”det homeriske Troja torde icke vara att finna i verklig
hetens verid”. Hvis disse ord som det synes betegne en tvivl om, at
der overhovedet har været et gammelt Ilion, göre de et indtryk, som om forf.
blæste hele æmnet ud af munden som rogen af en cigar: havde han begyndt
med denne tvivl, kunde vi jo have sparet os hele læsningen af hans argu
menter. Uagtet tvivlen om byens existens synes at være i bedste overens
stemmelse med kritikens fundaraentalsætning: de omnibus est dubitandum, er
den dog næppe virkelig kritisk, men hidrører fra den uklarhed, der lige fra
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
