Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRA DITIONER.
4) fortælles om en jomfru, som stod i herg til hagen; fra denne skjæbne
frelstes hun af ou gut, som tre torsdagskvelder i rad lå på berget
uden at lade sig skræmme bort; efter den förste nat stod hun i fjeld
til bæltet, efter den anden til Jcnærne, og efter den tredje var hun
kommen helt ud og gik gutten i möde. I en Hardangersk variant til
”Tre prinsesser i Hvittenland” (N. F. I, 2 udg. s. 402), hvor det dog
er tre kougsdötre, som står i berg, den ene til hovedet, den anden
til bæltestedet og den tredje til knæs, foregår redningen i tre på hin
anden fdigende dögn; efter det förste dögn kora den, som stod til knæs,
efter det andet den, som stod til bæltet, og efter det tredje den, som
havde ståt til hagen. Også hovedfortælliugen (N. F. I, nr. 9) lader red
ningen ske under tre nætter i rad, således at jomfruerne efter den förste
nat er frie indtil bæltet, efter den anden til smallæggen og efter den
tredje helt og fuldt, men derhos lader den dem stå i jord, ikke i sten.
I en utrykt variant, som jeg har optegnet i Ncdre-Teleraarken, står de
derimod i berg; en anden variant fra samme sted nævner blot, at jom
fruerne var ”ncsekkte” uden at angive, om de stod i jorden eller i fjeld.
Hvad der straks vil springe i öjnene, er, at dette æventyrdrag ligesom
Buresmyten beretter om en gradvis fremkomst af sten, der på begge
steder går for sig i tre bestemte dage, i et par sagnformer endnu
nærmere myten i tre efter hverandre fölgende dögn. Men forövrigt
synes versionerne at frembyde flere indbyrdes afvigelser. Jeg tror
imidlertid i denne forskjellighed at turde antage en trinvis udvikling.
Oprindeligst fremtræder uden tvivl forestillingen, når det kun er én
jomfru, som lidt efter lidt vokser frem. Dernæst kommer hoved
fortællingen, i hvilken denne ene jomfru, på grund af de mange
analogier eller ved den i æventyrene sædvanlige flcrdobling, er
bleven til tre jomfruer, som alle står i jorden til hovedet og alle
vokser frem i samme grad. Den næste udvikling har beholdt de tre
jomfruer, men lader den ene stå i til knæs, den anden til bæltet og
den tredje til Hovedet (således i den førstnævnte Telemarkiske va
riant); når de desuagtet alle kommer frem samtidig på den tredje dag,
godtgjör dette, at forskjellighedeu mellem denne og den sidstnævnte
version har sin grund i en overførelse af do tre trin, gjennem hvilke
fremvæksten altid sker, på de tre jomfruers stillingför fremvæksten. Den
Hardangerske version fremstiller det sidste udviklingstrin, idet den
lader de tre jomfruer komme frem én efter én i overensstemmelse
med deres forskjellige stilling. Men hermed er ikke alle vanskeligheder
löste. Når det i flere versioner heder, at jomfruen var kommen i denne
stilling ved at nedsænkes, så må her en lignende udvikling kunne
spores. Den Hardangerske pendant ved intet om nogen nedsænkning,
den holder sig til, at jomfruerne er i sten og spörger ikke efter, hvor
ledes de er komme der. Om ”Jomfru Solia” heder det derimod, at
hun var ”taget og sat i berg”. Også begge de Telemarkiske varianter
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
