Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSK Kl PT.
for alle de rodende, gravende og blandende dyreskikkelser, og det er
forstmanden vel bekendt, at ingen bund er så skør og så vel-tilberedt
for hans kulturer, som den, der har været dækket af egeskoven med
dens krat.
Ganske forskellig herfra er bøgeskovens frie løvsal; den er langt
mere ensformig, fattigere befolket, og dens jordbund mere udsat for
alle meteoriske forholds indflydelse: for törrende vinde, for løvets
bortblæsen og for frostvindens tag. Men hertil kommer endnu en
anden forskel på bøge- og egeskoven, en forskel, hvis indflydelse går
i samme retning. Bøgens rødder forgrene sig næmlig mere i jordens
overflade, end egens, navnlig på jorder, dei ere let udsatte for ud
tørring. Bøgeskovens jordbund vil mange steder på grund af bægge
disse årsager blive törrere end egeskovens.
Den væsenligste forskel på de to skovformer skildrede i store
træk består således i, at jordbunden i egeskovene i langt højere
grad end i bøgeskovene er beskyttet mod lys og luft, tørke og vind.
Vi kunne med fuldstændig sikkerhed sige, at overgangen fra de skove,
i hvilke egen spillede en fremragende rolle, til de rene bøgeskove
har gjort jordbunden törrere og mere udsat for de meteoriske kræfters
umiddelbare indflydelse. Dette er ikke uden betydning for det dyre
liv, de huse, og enhver erfaren lokalfaunist vil bekræfte, at de to arter
af skov ere forskellig befolkede.
Dersom det er den anførte forskel på de to skovformers karakter,
der har medført den påviste forandring i jordbundens organiske liv,
så må vi finde mor-dannelserne i bøgeskoven særlig udviklede på så
danne steder, hvor skovvegetationens forandringer have kunnet virke
stærkest i de anførte retninger, hvor egens afløsning af bøgen lettest
har kunnet gøre jordbunden törrere, har udsat den stærkest for vindens
påvirkning, o. s. v.
Gennemvandrer man vore bøgeskove med dette nye spørgsmåls
besvarelse for øje, studere vi muldens og morens forekomst, så tror
jeg, at man på det fuldstændigste vil finde vor gisning bekræftet. Den
fattig befolkede mor forekommer fornemmelig på vore tørre, højt
liggende jorder af rullestens-sandet, således i det store skovkomplex
omkring Silkeborg, i de nord-sællandske statsskove og mange lig
nende steder. Den forekommer især på de vindudsatte steder, på
bakkekamme og hælder, i uforsigtig åbnede skove og lignende steder.
At det imidlertid lige så lidt her som ved egekrattet i heden er selve
jordbunden, der har den udelukkende skyld, derom overbevises man
let. Ti på særlig beskyttede steder i skovenes indre, i de friske dal
strøg og på de fugtigere nord-hælder, dér forekommer endnu en lig
nende skør muld som under de gamle egeskove, tilligemed hele den
til mulden hørende befolkning af uanselige dyreskikkelser, navnlig
regnorme, Middvarpeskuddenc og muldens særegne flora oplyser
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
