Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
nogle træk ae skovens naturhistorie.
hurtig det øvede öjc herom. Ja selv på udbredte morflader kan man
endnu i en lille lun hindbærklynge, der har holdt sig i en tilfældig lys
ning i bøgeskoven, finde en lille muld-oase med dens aldrig mang
lende regnorme.
På den anden side ville de frugtbare lerede jorder, der vanske
ligere udtörres, og som have en frodigere plantevækst, heller ikke
mangle mor. Langs åbne forblæste skovkanter, på fremspringende
bakkekamme eller forhuggede steder i skoven er jordbundens nyttige
befolkning forsvunden, de sammenbindende elementer i jordskorpen
have taget overhånd, og bunden viser en begyndende mor-dannelse
med alle dens mærker, blysandet og rødjorden deri indbefattede. Heller
ikke her er det muligt for de unge bøge at komme frem, uagtet de
ofte 100 fod höje og skønne modertræer vidne om jordbundens op
rindelige frugtbarhed og om de gunstigere forhold, under hvilke de
ere fremvoksede.
Det vil indses, at forståelsen af disse forhold er af ikke ringe
betydning for forstmanden. Den leder ham til at forebygge ondet
ved på bedste måde at beskærme jordbunden mod sådanne indflydelser,
der göre den mindre beboelig for dens nyttige befolkning. Den viser
ham endelig vej til at råde bod på ondet, når det har udviklet sig.
Ilan må næmlig på mor-fladerne foretage den bearbejdelse af bunden
med kunst, som på mulden dennes rige dyreliv og navnlig regnormene
udføre for ham. Også disse slutninger crc i fuldkommen overens
stemmelse med forstmandens erfaringer og med den praxis, som i
tidernes løb har udviklet sig for dyrkningen af den morklædtc jordbund.
Man vil af denne skildring forstå, at en skov ikke alene er en
samling træer. En skov i god vækst, og hvis beståen er sikret, er et
uendelig langt mere sammensat samfund, i hvilket de forskellige væ
sener have sluttet forbund mod fælles farer. Skoven kan lige så lidt
undvære sin dyreverden, som denne kan trives uden hin. Lider en af
parterne i følelig grad, så trues det hele samfund; og den tilstand, i
hvilken en skov befinder sig, er resultatet af samlivet, hvis foraudring
i on eller anden retning kan blive afgörende for lokalitetens karakter.
O O
Nordisk Tidskrift 187(J.
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
