Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ÅNDELIG ROBINSONADE.
betydningsløse med hensyn til vort formål at fremstille det væsenlige ind
hold af Islams kontemplative gudserkendelse, når han endelig til over
bevisningen om, at kun kundskab om og fordybelse i hans eget inderste
væsen bringer ham til gudsbevidsthed. Med opgivelse af yderverdenen
fordyber han sig i sig selv, men bevarer dog endnu bevidstheden om,sin
personlige tilværelse her i verden; endelig i et uvæntet og saligt öjebliks
hellige ekstase forsvinder denne sidste rest af verdens-jeg’et, idet han
hører det helliges røst og mærker dets tale; en lyksaligheds-følelse ud
breder sig fra hjærtet over hans hele legeme, og han har nu nået sit
sidste mål, om end kun i et öjebliks henrykkelse; nu véd han, at hans
inderste jeg, ævnen til at hæve sig til det evige og absolute væsen og dette
höjeste væsen selv ere af samme natur og ensartede med de himmelske
ånder. Af sin øjeblikkets vision meddeler han os nu, hvorledes den
höjestc sfære er et spejlbillede af det evige, men ikke det evige selv, og
hvorledes de øvrige sfærer gengive dette billede, men i bestandig svagere
reflexer. Han skuer nu fødselens og foranderlighedens sfære, o: den vor
jord nærmeste måne-sfære; han ser mængden af disse væsner, der skabes
og opløses. Enkeltes ansigter vare som rustne spejle, idet de led adskil
lelsens kvaler; i hvirvlende mangfoldighed opstod andre og forsvandt kort
efter i intet; det hele syn varede kun et öjeblik da gled hans fod, og
han befandt sig igen hildet i legemets bånd midt i sanseverdenen. Vejen
havde han imidlertid fundet, og ved stadig grublen lykkedes det ham at
fremtrylle lignende tilstande, indtil han pludselig på sine ensomme van
dringer opdagede et væsen, en lignende skabning som ham selv. Dette
var filosofen Absål, der fra et fjærnt liggende land havde besluttet sig til
at ende sine dage som eneboer på den samme ø; i hint land regerede
Islams fyrste, kong Salamån. Bægge filosofer blev lige forfærdede ved
synet af hinanden; Hay b. Yoqdhån undrede sig over den menneskelige
tale, han aldrig för havde hørt, og efter i længere tid at have gjort sig
forståelig ved tegn lærte omsider Absål vor eneboer sit sprog og gjorde
ham bekendt med de vigtigste af Islams positive bud.
VI. I sit 50de år, 7 x 7 år gammel, modtog da Hay b. Yoqdhån
Islams hovedsætninger og meddelte til gengæld sin nye ven alt: hvor
ledes han var bleven næret af sin moder gazellen, og hvorledes han havde
hævet sig ved sin ensomme granskning til kundskab om de himmelske
ånder og Gud. Absål indså da, at menneskets oprindelige fornuft, gud
dommelig åbenbaring og tradition i det hele have det samme grundlag,
og han begyndte at göre vor eneboer lidt fortrolig med sit lands civili
serede tilstand og folkets religiøse overbevisning. Hay b. Yoqdhån fandt
vel en del overensstemmende med sine anskuelser, men kunde aldeles
ikke begribe, hvorledes Islams profet havde talet billedlig om Gud, hvad
let kunde forlede den större hob til at betragte ham som et jordisk væsen;
hvorfor han havde haft nødig at give love mod tyveri, åger o. 1., idet
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
