Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LYRISKE POESIÉ OG DENS ARTER.
gjentage men da som ideelle Gjenskin en Mangfoldighed af
andre menneskelige Stemninger og Tanker.
Idet Digteren lier synes at gaae ud af sig selv og give os objec
tive Livsbilleder, kan man Ixeri tildeels linde en Tilbagegang til det.
Episke, og denne Art af Digtning har ogsaa, som vi senere skulle
sce, sine saaat sige episke Øieblikke. Imidlertid have alle disse objec
tive Billeder her lyrisk Indfatning og maa sees under lyrisk Belys
ning, d. e. væsentlig indenfra, og det vil atter sige: de maa mere
foles end sees. Vi have saaledes snarere i denne indenfra, fra det
Subjective spirende, Objectivitet en Overgang til den dramatiske Poe
sie; Charakter-Lyriken kan ogsaa gjerne siges fortrinsviis at frem
stille, hvad man har kaldt »det Dramatiske i det Lyriske», ligesom
omvendt vistnok et og andet af herhen horende Digte ogsaa kan linde
Plads i et Drama og saaledes gaae over til at repræsentere »det Ly
riske i det Dramatiske». Men netop, saalænge Digtet endnu er væ
sentlig lyrisk, er det ikke saa fuldkommen lösgjort (dets Navlestreng
ikke afskaaret) fra Digterens Indre, som den dramatiske Skabning;
selv igjennem den fremmede Fölelse og Situation maae vi dog stedse
fornemme Digterens Hjerte slaae, og det er ikke blot det objective
Billede, der speiler sig i Digterens Indre, men ogsaa omvendt dette
Indre, der speiler sig, om end kun fragmentarisk og forbigaaende, i
Charakterbilledet. Deraf fölger, som ogsaa Heiberg har rigtigt be
raerket x), at lyriske Charakterbilleder, om de end staae under, hvad
Digteren vedkjender sig som sit moralske og intellectuelle Standpunkt,
dog aldrig kunne være saa absolut stridende derimod, i den Grad
uædle eller latterlige, som de, der kunne faae Plads i en dramatisk
Fremstilling, hvor Contrasterne ville virke forsonende, og hvor »det
Abnorme vil kunne holdes i et saadant Lys og en saadau subordine
ret Stilling at det af sig selv rober sig, som saadant». a) Den lyriske
Digter meddeler, som saadan, selv under den fremmede Maske stedse
dog igrunden var det endog kun et Fragment af sig selv; lyrisk
er egentlig ikke det objective Billede som saadant, men hans, Digte
rens Indgaaen i Billedet og Gjenfrembringelse af dette. Om han der
for end, som för bemerket, ikke overtager det personlige Ansvar fol
de af ham skildrede Charakterers Tænke- eller Handlemaade, saa har
han dog Ansvaret for sin Indgaaen deri, for den Sympathic, som end
nu knytter ham dertil, og kan derfor heller aldrig ligeledes efter
Heibergs Bemerkuing udtale nogen absolut Fordömmelsesdom over
nogen af de Stemninger, hvori han dog om end maskeret eller
fjernt og indirect meddeler sig selv.
At det lyriske Subject, der her er Eet med det ideale, saaledes
gaaer ind i begrændsede, fra den ufuldkomne Virkelighed laante Si-
’) j. L. Heiberg, Samlede prosaiske Skrifter IV, 468 ffg.
2) J. L. Heiberg loc. cit.
38
Nordislt Tidskrift. 1879.
565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
