Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
det i sin tid var gået med dampkraften. Ligesom denne efterhånden selv
måtte skabe sig sit værktoj, således måtte den polytekniske læreanstalt selv
skabe sig de fleste af sine lærere. Tidlig blev den ved døden berøvet
en af de vigtigste og dygtigste af disse, næmlig mathematikeren Schmidten;
men den unge Ramus kunde fra tilhørerbænken bestige kathedret og lede un
dervisningen ikke blot til gavn for anstalten, men for hele landet, idet den
mathematiske undervisning ved hans virksomhed fik fodfæste i landets skoler.
Også i de fleste andre fag har læreanstalten i årenes løb rekruteret sin lærer
bestand med sine egne elever, hvorved der er bragt en fasthed til veje i samar
bejdet mellem docenterne og de studerende, som har været af stor betydning fol
den hele virksomhed og givet den sit ejendommelige præg. Som et godt vid
nesbyrd om den samfundsånd, der hersker blandt denne skoles elever, kan så
ledes nævnes, at da man forgæves havde søgt statens hjælp for at få indrettet
et kursus for civilingeniører, idet der blev anført, at den militære höjskole i
den henseende fyldestgjorde alle fordringerne, blev midlerne til denne under
visnings påbegyndelse bragle til veje ved sammenskud fra tidligere elever. Da
så denne undervisning slog an, og det godt an, fik regeringen endelig öjnene
op for dens betydning for staten og gav sit samtykke til at støtte denne virk
somhed, der hurtig udviklede sig og er nu en af de betydeligste.
Det nys berørte forhold, anstaltens selvvirksomhed, i forbindelse med den
eneste virkelige gave, den unge skole havde modtaget fra vuggen af, næmlig
at have dygtige, udholdende og uegennyttige mænd, blandt hvilke fremfor alle
Ørsted bör nævnes, til at våge over dens udvikling, har sikret dens beståen
gennem de mange trange år og udviklet dens ævner. Den har haft det store
held, ikke at være bleven forkælet i opvæksten, og den har tidlig været prøv
et i livets skole, har lært at bruge sine ævner og kræfter og tilegnet sig
den gavnlige egenskab udholdenhed. Langsomt men sikkert har den udvidet
sin virksomhed, forøget sine krav til de vordende kandidater, udvidet studie
tiden, optaget nye fag, begrænset andre kort sagt: fæstnet og udviklet sig.
At den også har udrettet noget i disse halvhundrede år, skal nu påvises, idet
vi til slutning ville give et kort overblik over frugterne af denne virksomhed.
Medregnes ikke de elever, der have indstillet sig til prøve efter sommer
en 1878, have i alt 434 studerende i årenes løb underkastet sig en afgangs
prøve ved anstalten. Af disse ere 19 døde, deriblandt 5 for fædrelandet som
officerer i reserven, 65 have endnu ikke opnået noget erhverv, og 32 have
søgt til udlandet, navnlig til Nordamerika, hvor én har været professor i fy
sik og kemi i Filadelfia, en anden endnu er professor i lovva. De øvrige ere
spredte trindt om i Norge og Sverig, Tyskland, Frankrig, England, Italien,
Rusland, Afrika og Sydamerika.
Af de øvrige 318 er en tredjedel anvendt i det offenliges tjæneste, en
anden tredjedel i den private industrielle bedrift, over en femtedel virkersom
lærere ved höjere læreanstalter og skoler, og resten er gået over til anden
virksomhed. I det offenliges tjæneste er omtrent den ene halvdel anvendt af
staten, den anden af kommunen, navnlig Københavns kommune. Af större
arbejder, der ere udførte for staten fortrinsvis eller ganske af polyteknikere,
kunne nævnes: Gudenå’s sejlbargörelse, anlægget af Frederik VITs kanal udenom
Løgstør grunde, udvidelsen af Helsingørs havn, pontonbroen over Limfjorden,
og Esbjærg havn. Fremdeles ere mange beskæftigede ved stats-jærnbanerne,
telegrafen, møntvæsenet, fyrvæsenet, ved livsforsikringsanstalten, o. s. v. Kø
benhavns kommune har hentet sine vigtigste ledende erabedsmænd blandt po
lyteknikerne, således: den tekniske borgmester, stadsingeniøren, vandinspek
tøren, gasværksbestyreren, brolægningsinspektøren, o. fl. a.; men landets øv
rige kommuner have endnu holdt sig noget tilbage i så henseende. Endelig
690
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
