Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITER ATURÖFVE RSIKT.
er en stor mængde polyteknikere beskæftiget ved de private jærnbaueselskabet
og ved fabrikvirksorahed af meget forskellig art, dels som maskinkonstruktør
er dels som jærnstøbere, værktojsfabrikanter, mollere, sømfabrikanter, o. s. v.;
ligesom også tiere af de betydeligste fabriker styres af polyteknikere. Af dem,
der have ofret sig til lærervirksomheden, ere 4 professorer ved universitetet,
medens læreanstalten selv har talt 22 af sine egne elever blandt sine lærere,
og af de 25 nuværende medlemmer af Videnskabernes Selskab ere 8 poly
tekniske kandidater.
Dette er i alt væsenligt hovedindholdet af det foreliggende skrift om den
polytekniske læreanstalts historie; og enhver vil sikkert, med nærværende korte
redegørelse for öje, være enig med den ærede forfatter, når han til slutning
siger: »Læreanstalten kan se tilbage på det første halve hundrede år af sin
tilværelse med glæd» over fortiden, med godt håb til fremtiden. Hovedsagen
er, at den er gået frem i indre udvikling; om (len skal være heldigere i ydre
henseende end forhen, afhænger ikke af den selv, uden for så vidt den må
göre sig værdig dertil».
Upsala Universitets Historia, enligt uppdrag författad af CLAES ANNERSTEDT, do
cent vid Upsala Universitet. Första delen, 1477 —1654. Bihang I. Handlingar 1477
—1654. (Upsala, W. Schultz.)
Det foreliggende arbejde, der er udgivet som festskrift til Upsala universi
tets firehundredårs-jubilæum, har på forhånd den store fortjæneste at afhjælpe
et virkeligt og betydningsfuldt savn, idet den ældre litteratur kun indeholder
forholdsvis få, spredte og lejlighedsvise bidrag til Upsala universitets historie. For
fatteren har derfor også været nødsaget til for den aller störste del at udar
bejde sin fremstilling på grundlag af et indbegreb af utrykte kilder, for hvilke
han har gjort udførlig rede i fortalen, og hvoraf han har fremdraget den större
mængde af tidligere utrykte aktstykker, der ere optagne i det medfølgende
anhang, hvis offenliggörelse ikke er det mindst fortjænstfulde ved forfatter
ens arbejde, idet de alle ere valgte med et så rigtigt omdomme om deres
historiske betydning, at der ikke findes et eneste, som man kunde ønsket ude
ladt. Af tidligere trykte breve ere kun medtagne nogle enkelte, såsom: Six
tus IV’s bulle af 27 febr. 1477, hvorved han autoriserer universitetets op
rettelse; det svenske rigsråds brev af 2 juli s. å., hvorved det tildeler det
privilegier; ærkebisp Jakob Ulfsson’s brev af 20 juli s. å., hvorved han be
rararaer tidspunktet for stiftelses-bullens højtidelige indførelse til den 21 sep
tember og selve forelæsningernes begyndelse til den 7 oktober, o.’s. v.; men
medtagelsen af deslige aktstykker tiltrænger selvfølgelig heller intet forsvar.
Af skriftets foranførte egenskab som et virkeligt kildeskrift vil enhver
sagkyndig let kunne slutte sig til, hvilket overordenligt arbejde der af for
fatteren må være nedlagt deri; og hver side i bogen bærer også fuldgyldigt
vidnesbyrd både om omfanget og dybden af hans granskninger. Men heldig
vis har dog den megen lærdom ikke tynget fremstillingen, som tvært imod
er gennemgående let og anskuelig. Ja vi tage ikke i betænkning at sige, at
forfatteren er i besiddelse af et afgjort talent til at lade ordet forme
sig smukt og træffende omkring tanken; i få ord kan han tegng en person
eller skildre en situation således, at den står lyslevende for læseren i den
skikkelse, hvori forfatteren selv har set den; og når hertil föjes den betydnings
fulde kendsgerning, at forfatterens syn gennemgående må erkendes for at have
været korrekt, idet han har opfattet både personer og forhold med et klart,
alsidigt og uhildet blik, vil det kunne torstås, at man ikke blot føler sig be-
Albert Andresen.
691
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
