Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
lært ved læsningen af hans arbejde, men at det i sin helhed frembringer et
smukt og tiltalende indtryk. Vi kunne derfor heller ikke andet end levende
påskönne, at forfatteren ved at betegne det foreliggende arbejde som en før
ste del har lovet os en fuldstændig universitets-historie, hvilket løfte han for
håbenlig i en ikke altfor fjærn fremtid vil se sig i stand til at indfri; men
indtil det matte ske, ville vi glædes ved, hvad han allerede har ydet.
Det i den foreliggende del omhandlede tidsrum af universitetets histo
rie fra 1477 til 1665 frembyder for den aller störste del billedet af en lig
nende fortsat kamp og endelig sejr, som tilfældet er med selve Sverigs rige
i den samme periode. Fra en ringe begyndelse arbejdede universitetet sig
frem gennem vekslende skæbner, snart løftet, snart overvældet af de politiske
strømningers bølgegang, og vedblivende førte det kun en tarvelig tilværelse,
indtil endelig i rigets glansperiode under Gustav II Adolf også Upsala høj
skole bragtes på fode. Vi skulle fremhæve enkelte hovedpunkter i denne in
teressante udviklingshistorie.
Medens initiativet til Københavns universitets stiftelse toges af rigets verds
lige hersker, kong Kristjan I, skyldes oprettelsen af Upsala höjskolc fortrins
vis den svenske kirkes primas, ærkebisp Jakob Ulfsson, som drog rigsforstand
er Sten Sture og rigeus råd efter sig; men rigsforstanderens og rådets virk
somhed indskrænkede sig dog til, at de under 2 juli 1477 raedunderskrev
privilegie-brevet til universitetet, hvorved der bl. a. indrommedes det »alle
sådanne privilegia og friheder, som kongen af Frankrig har givet og undt
universitetet i Paris»; derimod var det ærkebispen, som i følge pavebullen
var universitetets bestandige kansler, der så vidt muligt holdt det oppe ved
hjælp af kirkelige midler og kirkelige lærerkræfter. En heldig skæbne
har bevaret adskillige kollegiehæfter fra det her omhandlede tidsrum, som vise,
at der i hvert fald er blevet meddelt undervisning ved universitetet både i
theologi, hvorover især den bekendte Ericus Olai læste, og i filosofi. Men
dog er målet for undervisningen næppe nået ud over en afsluttende skole
dannelse, idet universitetet efter de foreliggende vidnesbyrds udvisende kun kan
ses at have kreeret bakkalaurer, men ingen magistre eller doktorer; og ved ær
kebisp Jakob Ulfsson’s død i året 1515 synes dets virksomhed .helt hold
ent at være ophørt. Upsala universitet led da den samme sørgelige skæbne,
som 15 år senere timedes universitetet i København; men i henseende til gen
oprettelsen var hint ikke så heldigt som dette; ti medens Københavns univer
sitet alt i 1537 foruyedes af kong Kristjan 111 i en så omfattende skikkelse,
at eftertiden kunde nöjes med at bygge videre på det givne grundlag, lå Up
sala universitet endnu længe efter øde, i det Gustav I Yasa trods opfordring
erne, som udgik fra lleformatorerne i Tyskland, nöjedes med at göre nogle
rent forberedende skridt til genoprettelsen, som ikke førte til noget resultat.
Det er derfor vistnok givet, at forfatteren har ret, når han bemærker, at Gu
stav I kunde have gjort mere for den höjere dannelse, end han har gjort;
men den rette forklaringsgrund til denne hans undladelse turde ikke være
så indlysende. Forfatteren erklærer sig enig i den antagelse, at kongen i
følge sin praktisk anlagte tankegang ikke havde den rette sans for lærdom
mens betydning; men hvorledes forklares da den kendsgerning, at han som
forfatteren selv fremhæver dog fremhjalp og understøttede mange Svenskes
udenrigske studier? Yare disse studier efter hans opfattelse uden virkelig be
tydning, hvorledes kunde det da falde ham ind at øde penge på dem? Når
kongen dernæst selv undskylder sig med, at han savnede indfødte raænd, som
kunde forestå et universitet, kan denne undskyldning næppe heller tages for
god. Ti i andre retninger vidste kongen vel at bøde på savnet af svenske
raænd ved at indkalde endog talrige udlændinge; hvorfor skulde ban da ikke
692
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
