Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
kunnet benytte den samme udvej til bedste for universitetet? Nar forfatteren
herimod fremhæver, at kongen muligvis har næret betænkelighed ved at lægge
hele den svenske ungdoms höjere uddannelse i fremmede hænder, da spörge vi;
Lagdes dens uddannelse ikke i endnu höjere grad i fremmede hænder, når
undervisningen måtte søges ikke blot hos fremmede lærere, men endog
i fremmed land? Vi kunne -derfor ikke se kongens forhold på det her om
handlede punkt i fuldt så mildt et lys som forfatteren, men antage snar
ere, at han til trods for sin erkendelse af videnskabens betydning dog har
savnet den rette beredvillighed til at bringe de store ofre, som indretningen
og vedligeholdelsen af en videnskabelig höjskole uundgåelig vilde udkrævet.
Opfyldelsen af den ham i så henseende påhvilende forpligtelse har han der
for skudt fra sig, og affundet sig med sin samvittighed ved at bringe de min
dre ofre, som understøttelsen af Svenskes studeringer i udlandet krævede. At
denne hans karrighed imidlertid voldte stor fortræd ved i en væsenlig grad
at formindske den styrke, som Protestantismen ellers vilde kunnet udfolde i
de efterfølgende kampe under Johan 111 og Sigismund, er med föje fremhæv
et af forfatteren.
Da Gustav’s sön og efterfølger kong Erik XIV havde besteget tronen,
væntedes det vistnok almindelig både i indland og udland, at han vilde op
rette faderens forsømmelse og göre ende på den abnorme tilstand, at landet
savnede et eget universitet, llygtet gik således i Polen, at kongen vilde
genoprette Upsala höjskole, og professor Joh. Placotomus i Danzig overlever
ede ham derfor ved hans kroning et skrift scholis constituendis» ’). Men
også Erik XIV skuffede i det væsenlige forvæntningerne; ti først henimod sin
regerings slutning, i året 1566, gjorde han et forberedende skridt til forny
elsen, idet han grundlagde et »kollegium)) i Upsala, ved hvilket der foreløbig
kun ansattes en enkelt lærer, den senere ærkebisp Laurentius Petri Gothus;
men det var dog kongens agt, så snart han kunde finde de dertil fornødne
lærerkræfter, at udvide kollegiet et forsæt, som han imidlertid forhindre
des i at fuldbyrde, da han allerede to år efter stødtes fra tronen. Efterfølg
eren, kong Johan 111, begyndte vel med at fortsætte sin broders værk, idet han
udnævnte en flerhed af lærere og gjorde udkast til konstitutioner, der skulde
organisere kollegiet i form af et universitet, ligesom han endelig også påbe
gyndte indretningen af et kommunitet. Men samtlige disse betræbelser lik
eu brat afslutning, da kollegiets lærere gjorde opposition ved at forfægte den
rene Protestantismes sag i kamp mod Johan lll’s katholisereude tendenser,
som navnlig fik et udtryk i den af ham indførte nye liturgi. Kongens vrede
lod ikke lærerne gå ram forbi, og følgen blev da, at kollegiet i året 1588
var fuldstændig opløst. Vel synes Johan 111 efter sin katholske dronnings
død til en vis grad at have skiftet sind, og på sin sottesæng aflagde han
endog det løfte at ville genoprette Upsala universitet; men døden forhindrede
ham i at indfri det. Først i året 1593 fandt derfor genoprettelsen sted, i hen
hold til en indstilling fra et kirkemøde i Upsala, ved brev udstædt i august
s. å. af regenten, den senere kong Karl IX, og rigens råd; og i henhold til
et nyt kirkemødes indstilling udstædte de samme under 15 mårs 1595 et pri
vilegie-brev for det genoprqttede universitet. Indholdet af dette brev er især
mærkeligt ved den nöje forbindelse, hvori universitetet derefter trådte med
gejstligheden, hvilken forbindelse var en naturlig følge af, at universitetet ho
vedsagelig genindstiftedes til at være et våben for Protestantismen i kirkekamp
en. På den ene side måtte således ingen antages til skolelærer, i særdel
eshed i Upsala stift, uden at han først var bleven examineret ved universitet-
’) J. V. Broberg: Olai Martini Läkiare Bok; indledning s. 6—7.
693
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
