Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
et, som derhos i forening med kansleren, ærkebispen og de øvrige bisper
skulde føre tilsyn med de enkelte bispers besættelser af skolekald. På den
anden side skulde ærkebispen og bisperne deltage i valget af universitetets
kansler, bisperne samtykke i valget af lærere, og ærkebispen tilligemed kans
ler og rektor stadfæste det. Endvidere skulde ærkebispens og de andre bisp
ers råd og samtykke indhentes ved læreres afskedigelse; og den, som var
misfornøjet med sin afskedigelse, stod det frit for at indbringe sin sag for
et almindeligt kirkemøde, for hvilket ligeledes professorerne eventuelt havde
at svare. Endelig skulde ærkebispen tilligemed kansleren samtykke i promo
tioner, og privilegierne af 1595 kunne derfor i virkeligheden siges at have
grundlagt hans prokansler-hverv, skönt benævnelsen først forekommer i privile
gierne af 1625.
Bestemmelsen om universitetets genoprettelse med de videre dertil sig slut
tende anordninger var dog kun truffen af hertugen og rådet på kong Sigis
mund’s behag og yderligere stadfæstelse; og vel havde nu denne i sin stad
fæstelse af gejstlighedens privilegier lovet at opretholde et protestantisk uni
versitet i Upsala; men en selvfølge var det dog, at den katholske konge følte
alt andet end sympathi for dette universitet, og hans sejr vilde derfor rime
ligvis forvoldt dets undergang. I erkendelse heraf stod universitetet på her
tug Karl’s side, og hans sejr ved Stångebro 1598 sikrede tillige dets endelige
tilværelse.
Samtidig med at dets stilling således fæstnedes udad til, havde det der
hos undergået en betydningsfuld indre udvikling, der gav sig vidnesbyrd i
den kendsgerning, at universitetet den 22 januar 1600 kunde fejre sin første
magister-promotion. Men på den anden side fejredes den næste først i året
1617, og dette lange mellemrum turde vel afgive et betydningsfuldt kende
tegn på, at universitetet til trods for det stedfundne opsving dog endnu førte
en i höj grad trykket tilværelse, hvilket heller ikke var til at undres over,
da det fremdeles led af mange store savn. Dets organisation var således i
höjeste grad mangelfuld, da konstitutioner endnu ikke vare udfærdigede, den
kansler, som det i følge privilegierne af 1595 skulde have, fattedes, og de
kollegiale organer for selvstyrelsen ikke vare ordnede. De normerede læreres
antal var i følge brevet af 1593 indskrænket til 7, af hvilke henholdsvis 3
vare theologer og 4 filosofer, hvortil i brevet af 1595 fejedes en mediciner,
som dog ikke aktuelt beskikkedes för i året 1613. En jurist fandtes ikke
för i året 1609, da Johan Messenius udnævntes til professor juris et politi
ces, Professorernes indbyrdes forhold var derhos alt andet end godt, idet
navnlig Joh. Messenius og Joh. lindbeck førte en forbitret kamp mod hinan
den, i hvilken ikke blot professorerne men også studenterne blev inddragne;
og Karl IX’s indsættelse af dr. Johan llumann som »øverste læsemester» tjænte
ikke til at hidføre fredelige tilstande. Det akademiske apparat var derhos så
ufuldkomment, at universitetet hverken ejede noget bibliothek eller havde en
egen bogtrykker. Hvad endelig universitetets økonomiske forhold angår, da
havde hertug Karl og rådet vel, samtidig med at de forundte universitetet
privilegier, anvist et indbegreb af indtægter til professorernes lönning og til
opretholdelse af et kommunitet for 40 studenter, hvis stiftelse var bestemt ved
brev af 26 august 1593; men disse bestemmelser blev ikke overholdte, idet
kongen tvært imod tid efter anden gjorde vilkårlige indgreb deri, så at endog
de beskikkede professorers indtægter blev dem fratagne. Man kan derfor ikke
værge sig imod det indtryk, at Karl IX i grunden kun havde interesse for uni
versitetet, for så vidt som det kunde yde ham en støtte i kampen; jo mere
han kunde undvære det som sådan, idet hans stilling efterhånden fæstnedes,
desto mindre synes han at have brudt sig om det. Som det mest fremtræd-
694
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
