Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
fristes til at antage, at han har villet latterliggøre i det mindste den
politiske sans, den interesse for det almene, som i friere stater så
naturlig spreder sig til næsten alle borgere, der mer eller mindre
have del i det heles styrelse.
Men gælder dette Holberg allerede som 38-årig forfatter, må man
ikke undres over, at det gælder ham i endnu höjere grad som 68—69-
årig. At han, siden han skrev ”Den politiske Kandestøber”, ikke har
ændret disse sine politiske meninger, ses bl. a. af en ytring i den
første epistel (514) mod Montesquieu, hvor det hedder, at »saa snart
den Ulighed, som Autor holder for at være saa skadelig, ophørede,
og hver Borger- og Haandverks-Maud fik Haand udi Regieringen, ud
døde ligesom af Pandorce Æske Uheld, som truede Staten med Under
gang» (Hb. 45). Han taler her om den romerske republik, og til
føjer, at »de beskikkede Tribuni eller Almuens Beskyttere kand ansees
som Statens Fordervere. Thi, ligesom den saa kaldne gyldene Frie
hed tilvoxede, tilvoxede ogsaa U-orden», en meget hård dom! Og den
samme synsmåde vil han tillempe på den republikanske statsform i
almindelighed; i samme ånd udtaler han sig derefter om den atheni
ensiske republik, den syrakusanske og flere nyere: »Holland, Svitzer
land, Genua, Venedig» o. s. v. (Hb. 49).
Det viser sig ikke alene i dette tilfælde, at Holberg har misfor
stået Montesquieu (jvf. også B. Holm, s. 36 note 1). Hvor overilet
han derfor oftere dommer om ham, angriber han ham dog kun i et
værdigt sprog, uden hån eller bitterhed, ligesom han også erklærer
sig enig med andre, som bolde ”L
’Esprit des Lois” »for et Mester
stykke, og admirerer den berømmelige Forfatters nette Tanker, Skiøn
somhed og dybe Indsigt udi Stats-Sager» (Hb. 42).
Montesquieu opstiller, som bekendt, tre regeringsmåder: repu
bliken, hvis princip er dyd, monarkiet, hvis princip er hæder, og
despotismen, hvis princip er frygt. Lad nu også denne inddeling
være meget ufuldkommen både med hensyn til regeringsmåderne og
til principerne! Det er dog i alt fald ikke forfatterens mening, »at
Dyd og Enevolds Herredom ikke kand være forened med hinanden»
(Hb. 51). Selv har Montesquieu senere bedt sine læsere lægge mærke
til, at der er stor forskel på at sige: dyd findes ikke i monarkiet,
og: dyd er ikke monarkiets princip. »Om jeg sagde [hedder det]:
det eller det hjul er ikke, hvad der sætter uret i bevægelse, skulde
man så deraf kunne slutte, at hjulet ikke findes i uret?» (Montesquieu:
”Oeuvres complétes”, Basle 1799, hvortil her kun henvises således:
Mtq., I. 91—92). Helvétius har i sine noter udtrykt samme tanke
således: »Principet i en styrelsesmåde er kun den drivefjeder, som
følger af dens natur» (Mtq., 1. 405). Plolberg skyder imidlertid helt
forbi målet, når han nu af denne Montesquieu’s påstand tager an
ledning til at opstille beviser for, at denne taler imod al erfaring.
766
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
