Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
på: »Här ges då ett regeringssätt utan dygd och heder? En Mon
archies heder utan dygd och sant värde, det är utan realitet, blir en
löjlig eller ömklig Opera En Republiks dygd, utan glans af
heder, utan vigt och inskärpuing af fruktan, hvarken kan tänkas eller
skulle bestå. Således, i samma mån ett Regeringssätt nalkas sin
Princip, efter Montesquieus stiftning, skulle det upplösas och falla».
Som man ser, har Thorild lige så vel som Holberg og flere misforstået
Montesquieu, og herfor bærer denne selv noget af skylden, på grund
af sin udtryksmåde; at han ikke har ment, hvad man har villet
lægge ham i denne henseende, er tidligere påvist. Den slutning,
hvortil Thorild for sin del kommer i dette afsnit, er følgende: »Mer
än ett sant Regeringssätt kan icke tänkas. Det heter: den högsta still
hetens» (T. 6—7). Heri viser sig en ny ulighed med Holberg; denne
lægger ikke og kunde ikke lægge samme vægt på et hensyn, som
var en frugt af den »lyksaligheds-lære», der først i den sidste halvdel
af forrige hundredår mer og mer slog rod også i Norden. Mærk
værdig samstemmer Thorild i denne henseende med Helvétius, hvis
noter til Montesquieu han dog ikke kunde kende, eftersom de da
endnu ikke vare trykte. Helvétius bruger atter og atter udtrykket
»le bonheur des hammes» (menneskernes lykke). Når Montesquieu så
ledes har sagt, at den naturligste regering er den, som bedst svarer
til folkets ejendommelighed, indvender Helvétius; det er den, som
bedst egner sig til at fremme »le bonheur des hom mes» (Mtq., I. 105
og 404). Når Montesquieu har søgt at vise, at statsrnændene i det
gamle Grækenland ikke kendte noget stærkere middel til at støtte
folkets selvstyrelse (»le gouvernement populaire») end dyden, siger
Helvétius: det er i moralen, rigtig opfattet, man skal søge kilden til
»le bonheur des horames» (Mtq., I. 129 og 405). Når Montesquieu
har ytret, at regeringen er ufuldkommen, dersom dyden fattes i repu
bliken, hæderen i monarkiet, eller frygten i despotiet, retter Helvétius
det: en regering er ufuldkommen, dersom den ikke tilsigter »le bon
heur des hommes» (Mtq., I. 142 og 406). Det samme gentager sig
flere gange i det følgende (ovenstående exerapler ere hentede alene
fra de tre første bøger af ”L
’Esprit des Lois”). En stor fare ligger
skjult i den sætning, at »le bonheur des hommes» eller »den högsta
sällheten» bör være statens höj este formål. Ti hvad er »den hög
sta sällhetcn»? Spörger man kirken, vil den give ét svar; spörger
man videnskaben, vil den give et andet. Dog nej! hverken inden
kirkens eller inden videnskabens område ville to personer få aldeles
samme svar på spørgsmålet. Lytter staten nu til svarene fra kirkens
side, og regerer derefter, vil den let komme til at øve samvittigheds
tvang. Retter staten sig på den anden side efter videnskabens (filo
sofiens, moralens, nationaløkonomiens o. lign.) svar, vil den være til
bøjelig til at krænke tankens frihed i andre retninger. Skulde det
774
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
