Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTESQUIEU I HOLBERg’s OG THORILd’s OMDOMME.
ikke være sandt, at »den högsta sällheten» (i ordets ædleste betydning)
fremmes bedst ved, at staten lader spørgsmålet derom være aldeles
åbent og frit ? Lad staten kun henstille spørgsmålet til besvarelse af
kirken, af videnskaben, af statens egne borgere o. s. v.! Kun derved
skal staten fremme »den högsta sällheten», at den værner om friheden
og således muliggør spørgsmålets altid fuldkomnere løsning. Men nu
sporges atter: hvad er friheden? Her tales kun om den politiske
frihed; og med hensyn til denne har Thorild netop givet et svar,
som uden tvivl hører til de mest glimrende steder i hans lille af
handling. »Friheten», siger han, »är blott den rymd, inom hvilken man
verkar; som endast gör handlingen möjlig, men hvarken god eller
ond, eller vis eller galen. Friheten är det heliga Vilkoret för Lif och
Varelse» (T. 9). At tilvejebringe dette »vilkor», at værne om denne
»rymd», ligger ikke udenfor statens grænser. Staten er iså henseende
en form; den er ligesom folkets legeme. Ligesom lægen helbreder
den syges legeme uden at spörge, hvorledes han efter helbredelsen
vil bruge sine lemmer, skal regeringen for så vidt også kun sørge
for, at folkets lemmer ere sunde. Derimod overskrider en regering
i almindelighed sine naturlige grænser, når den vil opstille noget be
stemt mønsterbillede for »den högsta sällheten» og derefter göre sin
indflydelse gældende på samfundets eller den privates liv.
Med hensyn til klimaet indrømmer Thorild, at »det inflyter»; og
han viser sig således i modsætning til Holberg. »Men», fortsætter hin,
»kan det derfore, enligt Montesquieu [II. 67—152] vara ett ämne för
Lagstiftning ? Det inflyter; men så, som Morgon, Middag och Afton,
som klart och mulet, som årstiderna, och lifvets 4 åldrar. Gör man
Lagar för dessa?» Nej, siger han; »i hvart Climat har Legeringen
ett och samma mål att söka, som är högsta Nationella Styrka och
Sundhet» (T. 7 —B). Her tildeler han således regeringen en læges
rolle. I forbindelse hermed står den ejendommelige ytring: »Här
gifves ett Artifcielt Climat, som vi göra oss inom våra Hus och i vårt
dagliga sätt att Lefva. Detta är Konstens Söderland; der blifva vi
Asiater» (T. 7). Thorild går imidlertid for vidt, dersom han mener,
at lovgiveren intet kan eller bör göre for at svække skadelige kli
matiske indflydelser. Ved lovgivende virksomhed i så henseende
værner staten jo netop om folkets frihed, om den »rymd», inden
hvilken det virker, om »vilkoret» for dets liv og tilværelse. Thorild’s
sætning, at »hvar Lag emot Naturen är ett våld» (T. 5) en sæt
ning, som bogstavelig gjort gældende vilde drive pautheismeu til
den yderste grænse —, må heller næppe opfattes, som om noget så
dant var hans mening. Var dette tilfældet, måtte han jo også i sin
ovenfor anførte ytring fordomme som noget naturstridigt, som vold
imod naturen, at vi danne os et »artificielt klimat», et »konstens söder
land». Men dette vilde næppe være i fuld overensstemmelse med
775
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
