Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y.
NORDISK TIDSKRIFT.
hans øvrige filosofi, som uden tvivl med rette er bleven betegnet
som den æsthetiske pantheisme (E. G. Geijer: Saml. Skr. 1, V. 298).
Ikke mindre vægt end på naturen lægger Thorild på forstanden.
»Dess frihet är den första heliga rättighet» (T. 3). Også heri viser
han sig som barn af en yngre tidsalder end Holberg’s, om denne end
var noget forud for sin samtid i religiøs henseende. Midt i forrige
hundredår var videnskaben endnu kirkens trælkvinde i så höj grad.
at selvstændig tænkning, uafhængig af kirkens traditionelle forestil
linger, ikke gærne fremtrådte utilsløret. Holberg’s ideale statsform er
endnu nærmest den bibelsk-patriarkalske; og den personlige styrelse
»af Guds nåde», idet kronen syntes at göre dens bærer til en »jordens
gud», falder for ham endnu sammen med, hvad Thorild derimod
vilde kalde »Förståndets Majestät» (T. 3). Er denne större hos folket
end hos kongen, da er det hint og ikke denne, som skal styre staten;
således lærer Thorild atter og atter. For ham er »Förståndets Maje
stät» det höjeste. Og så höjt sætter han den, at man om man end
ikke bör göre »forstand» og »fornuft» enstydige, da dette begreb om
fatter hint og meget mere let kommer til at tænke på, at det var
kun halvfemte år senere, man i Paris gik til den yderlighed at dyrke
»Fornuftens gudinde» i Notre-Dame kirken. Men det er vanviddets
kendetegn at lade den ufuldbårne idé fremtræde i menneskelig skik
kelse for at tilbede den. Det er at forudgribe historien, at tvinge
verdensudviklingens endepunkt tilbage til dens midte, at krænke
idéen ved at kaste den bag sig. Ti så længe historien fortsætter sit
løb, skal menneskeslægten ligesom Moses på sin vandring have
idéen foran sig. Den skal lede om dagen som skystøtten, og lyse om
natten som ildsöjlen.
Historien og idéen ! Det er netop til dem, hver for sig og i deres
indbyrdes forhold, der skal sigtes, når man i störste samraentrængt
hed vil jævnføre Holberg’s og Thorild’s hovedanskuelser, deres om
domme med hensyn til Montesquieu’s frie statslære, når man med
et eneste blik vil se disse to store ånders forskellige grundstand
punkter lige overfor ”L’Esprit des Lois”. Det er da klart, at Hol
berg står på historiens, Thorild på idéens. Holberg skuer, som histo
riker, tillage-, sine våben mod Montesquieu henter han fra sit rige histo
riske rustkammer, sit store kundskabsforråd, betjænt af en skarp hu
kommelse. Thorild derimod er idealist, og idealet må han have frem
for sig; han skuer skarpt fremad, og låner sit lys fra tankens og for
standens sol.
Montesquieu står imellem bægge; og, höjere end både Holberg
og Thorild som politiske tænkere, rager han op over dem bægge.
776
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
