Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTESQXtIBU 1 HOLBERGS 06 THORILDS OMDOMME.
Dog står han ikke midt imellem dem, men nærmere Thorild; ti også
Montesquieu skuer mod idealet i fremtiden. Men til støtte for sin
idés sandhed fremdrager han dog oftere historiske end logiske beviser,
og således kommer også han til at skue tilbage. ”L’Esprit des Lois”
er som et Janus-hoved, stillet i forrige hundredårs midte ogskuende
både tilbage mod den gamle og fremad imod den nye tid. Denne
stilling betegner netop værket som epokegørende, og dets forfatter
som fører i åndens verden: en høvding må se både tilbage og frem
ad, tilbage til sine folk, som han vil have med sig, og fremad mod
målet, han vil føre dem til.
Den ensidig historiske retning skruer tiden tilbage, og den en
sidig ideale mægter ikke i længden at drage den fremad. Først når
idéen kaster sit lys over historien, tilbagestråler historien det skin,
som oplyser fremtiden.
Idé og historie forholde sig som hypotheserne og experimenterne
i naturlæren. Des værre lade de politiske idéer sig ikke prøve, inden
de virkeliggöres : forsøgene vilde blive for kostbare, ja grusomme som
vivisektioner udførte på hele folkesamfund. Vi må nöjes med, hvad
vi med et blik på den forbigangne tid kalde »forsøg»; vi må omhyg
gelig undersøge de historiske, politiske, sociale, økonomiske og sta
tistiske videnskabers udbytte, søge at kaste idéens lys ud over det,
opdage flere og flere hidtil ukendte historiske naturlove, føre den
indvundne erfaring til nytte i statslivet, iagttage virkningerne deraf
i statistiken o. s. v., efterhånden indføre flere og flere rettelser eller
forbedringer og således stadig gå fremad.
Forholdet imellem idé og historie har nogen lighed med det
imellem tro og viden. Historien siger kun menneskeslægten, hvad
den kan vide ; idéen viser os som i et »fata Morgana», hvad vi endnu
kun kunne tro. Af fortidens tro er vel mangt og meget henvejret
og bortdunstet som overtro, men for en stor del har den krystalliseret
sig i faste former, med andre ord: fortidens tro er ofte bleven til
samtidens viden. På lignende måde skal en stor del af samtidens
idéer blive til fremtidens historie. Det er under fremskridtet de sande
idéer, som mer og mer tage form i virkeligheden. Opgaven er der
for, nu og altid, på historiens vej at føre idéerne ind Hivet. Således
prøves deres sandhed.
Historiens domstol har erkendt sandheden af nogle af de poli
tiske idéer, som Montesquieu fremsatte; den har underkendt værdien
af andre. Mange ere endnu ikke ad historiens vej førte ind i livet
og prøvede dér. På dem hör kritiken fremdeles have et öje. Som
Holberg bör man endnu granske dem i historiens lys, og som Thorild
777
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
