Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
lians hovedstyrke også som portrætmaler mere i opfattelsens livagtig
hed end i dens dybde.
Til bærer af alt det stærke og rige dramatiske liv i sine kirke
lige, historiske og mythologiske kompositioner skabte Rubens sig en
egen slægt af skikkelser, der ere lige så ensformige, som det sjæle
lige liv, de udtale, er mangfoldigt. Disse figurer eller, om man
vil: denne figur repræsenterer netop med sin friske, blændende
hudfarve, sit yppige kød og sin svære, tunge og kraftige bygning
det sangvinske og saftrige menneske, som reagerer så livfuldt mod
alle indtryk, og som har et så stort grundfond af animalsk livslyst.
Der er vel et vist spillerum af forskellighed i disse figurer: der er
nogle, som han har givet et let anstrøg af særlig karakteristik, andre,
som hans overmodige lune har ført ud i karikatur; og dog kan man
med rette sige, at man har set dem alle, og deres tal er overmåde
stort, når man har set ti af dem. Kristus og apostlernc, S. Se
bastian og S. Franciskus, Merkurius og Adam ere den samme svære
karl, hvad skabningen angår, og ere i den aller nærmeste familie
med satyrerne og med Herkules. Hovederne derimod, med deres
herlig følte udtryk, kunne være meget forskellige indbyrdes, og ere
undertiden fra kunstnerens side behandlede som en fra det øvrige
legeme noget forskellig opgave. Havets nymfer og Diana og hendes
kyske møer, Viktoria og Fortuna, Gratierne og Pallas-Athene, Venus
og Juno, Andromeda og Susanna, Atalanta og Bathseba, ere væsenlig
den samme hvidhudede, yppige, hyppigst kun lidet jomfruelige kvinde
skikkelse med det runde, fyldige hoved, den skarpt skårne, lidt opad
vendte næse, de klare muntre öjne, den friske mund og den rige,
hyppigst lyseblonde hårvækst. Ja, der er tit ej engang nogen strængt
og helt gennemført karakterforskel mellem den mandlige og den
kvindelige form eller mellem den unge og den aldrende. Rubens’s
og hans skoles oldingefigurer (Demokrit i museet i Madrid) have også
mægtig svære skuldre, arme og ben; de karakteriseres ved en vis
gammelagtig fedme med svære tværfolder i kroppen eller ved en
slunken, hængende hud, der viser, at de - i modsætning til Ribera’s
i deres ungdom have været fede.
Et egenligt n a turstud ium af den menneskelige skikkelse har
Rubens åbenbart aldrig gjort. Hans fremstilling af den er ikke født
med besvær til verden, men er fremgået som et dristigt postulat af
en vis almindelig og umiddelbar stemning med hensyn til det men-
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
