Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUBENS’s FREMSTILLING AF MENNESKET.
neskclige. Med al sin berömte dannelse, med alt hvad han havde
set, tænkt og læst, hørte han dog aldeles overvejende til de naive,
kritikløse, friskt skabende kunstnernaturer, til dem, som uden betænk
ning give, hvad de have, ikke til dem, som søge og finde. Dertil
kommer hans aldeles enorme, rastløse produktivitet, som vi just ikke
med en bekendt fransk forfatter ville kalde »billed-fabrikation», der
til er den for meget værd, men i hvilken man dog heller ikke
kan anerkende noget meget strængt moralsk forhold mellem kunst
neren og hans opgave. Han havde modtaget interessen for den nøgne
figur gennem det italiensk-humanistiske element, som allerede fandtes
i den nederlandske kunst, han førte den videre under sit eget op
hold i Italien, han elskede overhovedet det nøgne for dets egen
skyld, i følge sin naturs trang; men han gennemarbejdede det aldrig.
Hans menneskefigur er derfor et meget flygtigt produkt, og, selv
hvor den - er bedst, dog aldrig hævet ganske over maniererthed og
vilkårligheder. Rubens selv har desuden ikke været meget nidkær
over sit eftermæle, eftersom han har ladet sine elever arbejde så
meget med på sine billeder, hvilket ikke sjælden har medført aldeles
afskyelige enkeltheder, f. ex. en mere dyrisk end menneskelig form
af fødderne således endog på billedet af Gratierne i Madrid —,
og .„overhovedet en karikatur af hans egen stil, der, når vi have den
fra hans egen hånd, dog altid bærer det vindende præg af overlegen
intelligens og höj begavelse. Det har en stor historisk interesse at
studere den Rubens’ske figur, fordi den er et så genialt og ejendommeligt
produkt, og fordi den repræsenterer det betydeligste, skönt ikke i
alle henseender det bedste, hvortil de nordiske nationers kunst over
hovedet drev det i denne retning indenfor Renaissancens grænser.
Dens praktiske betydning for senere tiders kunst er derimod mere
tvivlsom. Vel har den i vort århundrede spillet en vis rolle for
Delacroix og en meget betydelig for Rubens’s landsmand Antoine
Wiertz l ; men om den ikke har bidraget meget til at udvikle den
sidste til en storartet malerisk fantast, og om den overhovedet ikke
mere leder bort fra end hen til naturstudiet, er et andet spørgsmål.
Hvorledes er Rubens’s figurstil bleven til? Svaret på dette
spørgsmål dølger sig i den geniale individualitets uigennemtrængelige
dybder. Den er der, og den er altid sig selv væsenlig lig; men vi
1 Sign. L. Dietrichson’s afhandling om Wiertz i Tidskrift för bildande konst
och konstindustri, l:ste årgang, Stockholm 1875.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
